- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
328

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 328
— Ja, raabte Adolf, vi to — Berg — vi to.
Spenner dukkede og vaskede Dug: Hvorfor ikke?
sagde han. Det vilde vel have sin Interesse.
Berg blev ved at le, mens de andre i Spøg. leende
og drikkende, vedblev at tale med „Dhrr. Direktører"
om Stykker og Billetpriser og Skuespillerengagementer.
— Ja, sagde Berg : Naar man kunde slaa en Jøde
ihjel . . .
De rejste sig fra Bordet for at drikke Kaffen ved
Vinduerne. De takkede for Mad, rødmossede og høj-
røstede, fik Cigarer tændt og slog Vinduerne op. Ovre
i Passagen strømmede Middagssværmen forbi i Solen.
Luften var høj og klar. De slog sig ned om Likørflasker-
ne, seende ud over Mængden, glade og vædende Tun-
gerne med smaa Glas.
Adolf stødte sit Glas mod Bergs: Konsortiet leve,
sagde han. Og han begyndte igen at lægge Planer om
Koncerter, om Turnéer og om Sommerforestillinger
med fremmede Kunstnere : September ! Hvad taler De
om September? der kan tjenes Guld i September, sagde
han, det er de Rejsendes Maaned . . .
— Der er jo ingen Provinser mere. sagde han og
slog Haanden ud mod Passagen og Mængden. Det er
jo kun ét eneste stort København, det hele . . .
De smilte alle ud over Middagssværmen, og Spenner
sagde : Og saa trækker man dem ogsaa over Sundet.
— Ja, sagde Adolf, over Sundet skal de.
De blev stille, hver i sine Tanker, blæsende smaa,
fine Røgskyer frem for sig i Luften. Støjen nede fra
trængte op til dem, og de sad, smilende, og saå paa
deres Glas, hvis Vædske blev gylden i Lyset.
— Ja. sagde Adolf. Det er det, det gælder om; og
de tømte Glassene og brød op.
Berg og Adolf var ganske hede og opildnede, da de
kom ned paa Gaden og skiltes ovre paa Halmtorvet
:
— Men ligegodt, sagde Adolf. Tænk over det — det
er en Idé.
— Snak, sagde Berg. Han var virkelig gaaet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free