Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 336
— Hvad jeg har set for Ansigter, sagde han med en
Stemme, som om han frøs, hvad man ser for Elendig-
hed — for magre, for gamle, elendige Ansigter ....
han malte nervøst disse Ansigter for Berg; og han sad
hen, stirrende paa sit Papir, bundet og knækket ved
den blotte Erindring om disse Fattigansigter fra Gaden,
til han igen begravede sig i sit ørkesløse og skriver-
mæssige Arbejde — fortæret som af en Feber, af sin
raadløse og stumme Fanatisme, af et stumpt og møj-
sommeligt undertrykt Raseri over sin egen Mangel paa
Handleevne, Magtesløsheden overfor al den Verdens-
kummer, han saå.
— Han har s’gu Skt. Veitsdans, sagde Lille-Gerster,
som afskyede ham.
Hr. Gravesen kørte ham venskabeligt rundt til Spor-
vejsselskabs-Generalforsamlinger og reducerede saa Re-
feratet til ti Linjer, naar han endelig Klokken halv tolv
naaede ind til Kontoret ude fra Smallegade.
Berg havde staaet og set paa ham. Nu gik han hen
til Skrivebordet og tog et Par Manuskript-Konvolutter
frem af en Skuffe. Men han kom ikke længere end til
at spekulere over Skriften .... Alle Mennesker om-
kring Tyverne havde dog kun to Slags Skrift. Den ene
Part en rund Barneskrift, der ikke var kommet bort fra
Skønskriftbogen, kun var alle Bogstaver skrumpet
sammen og rynkede som et overgemt Æble; de andre,
hvis Bogstaver gav sig stramme nok, havde i Grunden
blot strakt de samme tynde Jomfru-Tegn den gale Vej,
som havde de rejst dem med en Stiver under hvert Bog-
stav
Der lød et rask Bank med to Knoer, der meldte Lange.
— Da’, Børn — kom han ind. Hvordan gaar ’et?
Goddag, Hr. Arnoldsen. Han kom til Sæde.
— Tak. Og Dig? sagde Berg.
— Tak — brillant. Brillant s’gu .... Sidder nede
paa Boulevarden disse Formiddage, dejlige Formiddage,
Du — føler s’gu, hvordan det vokser for en . . . Billeder
faar man, med et Lys over — Lange fangede dette Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
