Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 340
det lidt efter lidt blev mørkt. Kun Gruppen om Hr.
Gravesens Lampe — hvortil den militære Medarbejder,
Kaptajn Petersen, falden for Aldersgrænsen, havde slut-
tet sig — var i fuldt Lys. Efter den egentlige Kontor-
tids Slutning var Yderdørene lukkede, og Maskinens
Støj lød kun herind som et hyggeligt Akkompagnement
af fjern Brusen. De Herrer blev ivrigere, og Bankher-
ren sagde højt til Krans
:
— Ja — det er Maalet, min Ven, vi maa vække
Publikum; og henne fra Sofahjørnet i Mørket sagde
Skuespilleren med sin markerede Stemme
:
— Ganske vist — der var tænkt paa en fransk Ballet
— men, oprigtig talt, vore egne gør det s’gu ligesaa
godt .... og de to Herrer lo halvhøjt gennem Stuerne,
mens Professoren, der støttede Hagen i sin Haand, sag-
de i sin alvorlige Tone : Ja — Hygiejnen er upaatvivle-
lig Samfundets største Livssag.
Samtalen blev afbrudt af en lille Mand, der kom ind
gennem Læsestuen og holdt sig tilbage i Halvmørket,
da han saå, der var Fremmede. Det var lille Hr. Canth,
som forlegen sagde, at det var ingenting, han vilde blot
sige Redaktionssekretæren et Ord .. .
„Ordet" var et Par Fribilletter til Fru Canth, som
han fik stukket i Lommen i en Krog. Fru Canth sendte
saa jævnligt „Manse" i Billetmission til Redaktions-
sekretæren, som hun titulerede „Gamle Næstsøskende-
barn’
4
og lod give sig Kindkys, naar de mødtes.
Berg havde faaet Tøjet paa, og mens han knappede
sine Handsker, sagde han — irriteret ved dette glat-
ragede Komediantansigt med de tykke Kæber — som
et Udbrud af hele disse Par Timers Lede
:
— Naa — hvad er det saa for en Løgn, vi skal de-
bitere, saa uformodet højt, at det hørtes gennem alle
Stuer og der pludselig blev stille, mens Berg gik.
En Sætter kom imod ham ude paa Gangen og sagde.
at en tysk Herre var gaaet ind og ventede paa hans Væ-
relse. Berg sagde, man kunde dog gerne have sagt. han
var gaaet .... Ja — men — det var en tysk Herre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
