- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
342

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 342
talte stadig højere og højere. Dette var utroligt; dette
var endelig en By. Dette var en Foretagelsesaand —
en Storstad, her kunde man anlægge Kapital.
— Min Herre, sagde han, jeg er forsigtig — forsig-
tig, jeg har femten Aars Erfaring. Men ti Stjerner, min
Herre, ti Stjerner fører jeg til København — i en Sæ-
son.
Han vendte Ansigtet mod Vinduet, og idet han saå ud
over den lyse Gade, sagde han
:
— Ja, min Herre, her er „Stemning", her forstaar
man at nyde efter at have arbejdet.
Og han blev ved at tale i sin ophidsede Tone, med
store Haandbevægelser, slaaende ud mod Byen foran
sig. Han talte om de nye Staddele, om Victoria-Theatret
— Min Herre, sagde han, Tusinder vil dryppe fra Væg-
gene — om Voldene, der var mejet bort, om „Natio-
nal", om Strømmen allevegne.
— Ja, min Herre, sagde han. Her er Jord for en
Verdensstad.
— Hvorpaa venter Skandinavien, raabte han, paa
hvem venter man? Norden venter paa København, sag-
de han. Jeg afgør en Sukces med ti Depecher fra Kø-
benhavn.
Berg hørte ikke mer. Han drømte med et Smil, med
Hovedet støttet i sin Haand. Og uden selv at vide det
traadte han hen til Vinduet, og han stirrede smilende
ned ad den lyse Gade mod det store Slot.
Hr. Theodor Franz var blevet meget varm og kunde
næppe faa Vejret. Han holdt inde og tørrede den be-
gejstrede Sved af Panden.
— Ja vel, min Herre, sagde han, det er et lykkeligt
Land.
Berg vidste knap om sine egne Ord, da Hr. Theodor
Franz brød op, og han fulgte ham til Dørs med en Kom-
pliment. Han var i Tankerne paany vendt tilbage til
denne „Spøg" fra Restauranten; til den Plan, som ikke
vilde vige fra ham: dette Theater, der fortryllede ham,
saa fuldt af Liv; hvor alt virkede, som byggede de der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free