Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361 STUK
ind i Koncertsalen, hvor Tanten Klokken seks gik over
og „belagde" en Krog.
Hen paa Sommeren talte alle Mennesker kun om
Krigen, der trak op mellem Frankrig og Tyskland. Læ-
rerne lod Lektierne være og holdt i Timerne lange
Foredrag, udviklende Situationen — især Geografilære-
ren, som havde været med ved Dybbøl. Hjemme ven-
tede Herluf om Aftenen paa Konen med Berlingske
udenfor Gadedøren, og han læste op af det fugtige Blad
midt i Stuen, saa Stemmen gik fra ham, højrød i Ho-
vedet, mens Bedstefaderen rejste sig halvt op i sin Stol
og rakte de rystende Arme frem; Tanten havde knuget
de foldede Hænder fast ind mod sit Bryst : Krigen var
brudt ud.
Om Faderens Billede hængte Tanten en Krans af fri-
ske Forglemmigejer.
— — Det var i Tivoli, hvor efter en julihed Dag
den halve By var strømmet ind. Fra Rummet ved Kon-
certsalen slog Støj og Stemmer op — i en lummer Luft
— som fra en Kedel i Kog. Inde i Salen var der tomt,
Nummer efter Nummer. Alle maatte ud, røre sig og føle
sig sammen. Talte blot om ét og det samme: det, man
ventede nu, hvor Kejseren var rejst fra Compiégne og
stødt til Hæren.
Selv Frøken Minna var ude med Herluf, saa den
Gamle sad alene i sin Krog og skreg paa Opvarterne,
hvoraf ingen hørte; de stod bare i Stimmel ved Ind-
gangen, saa hede som alle andre.
Ude tog Støjen til, og Opvarterne satte op paa Borde,
Ryg over Ryg, for at se.
— Hva’ er ’et? skreg den Gamle, hva’ er ’et? Det
lød som en Eksplosion, saa Salen rystede, et Skrig,
mens alle Hatte blev svinget. Den Gamle stod op, Stok-
kene tabte han . . .
— Sejr, Sejr ! raabte de fra Bordene. Og som Væg-
gene var aabnede Sluser, hvor man brød ind over Borde
og Bænke, mens alle skreg af Jubel, saa Rummet drø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>