- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
363

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363 STUK
mens hun holdt det i begge Hænder. Herluf var ellers
aldrig „kærlig" mod Tanten, men nu listede han hen og
tog hendes Haand.
— Hvor de synger, sagde han sagte.
Hun nikkede og blev ved at beholde hans Haand
:
— Husker Du din Fader? sagde hun.
— Ja, sagde Herluf. Godt.
Hun begyndte at tale om hans Fader, mens hun holdt
sin Haand paa Herlufs Hoved, sagte for ikke at vække
den Gamle : om den Tid, han var paa Akademiet —
Akademiet var det jo den Gang — og hun kom paa
Bal derude, og herhjemme kom Kammeraterne — om
Søndagen — naar de havde fri .... hele* Klassen.
Henrik var jo godt lidt.
Frøken Minna blev ved at fortælle med en mild lyk-
kelig Stemme — om Broderen, om Kusinerne, om
Ungdomslivet ... da Henrik var hjemme.
— Ja — saa blev Kusinerne forlovet . . . Tante Jette
og Tante Ida — og kom til Jylland.
— Det var to Gange Brudepige i ét Aar . . .
Hun blev ved at fortælle med sin dæmpede Stemme
for ikke at vække den Gamle; Herluf satte sig paa
Forhøjningen; ovre fra Tivoli lød Sangen endnu.
— Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og
Herluf skottede op i hendes Ansigt. Men saa blev din
Fader forlovet — og tog Afsked med Etaten, sagde hun
og lod de foldede Hænder falde ned i Skødet.
Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.
— Herluf, sagde hun. Er Du ikke sulten? Herluf
var meget sulten. Jeg ogsaa, sagde hun. Kom. De liste-
de op og gik paa Tæerne gennem Stuen. Det var Tan-
ten, der lo, naar Dørene knirkede.
Ude i Spisekamret tog hun alt ned fra Hylderne.
Herluf maatte hjælpe.
— Du bliver stor, sagde Tanten — Du er snart saa
høj som din Fa’r.
De spiste og lo og gnavede af alting. Men dog, sagde
Tanten, det er snart Dag. Det begyndte at blive lyst, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free