- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
371

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

371 STUK
— Hm, sagde Gerster. Kønne Ruder har han lavet
sig.
— Og han gaar ind paa Ens Idéer, ser Du, sagde
Berg. Han forstaar, sagde han. Man kan udrette
noget med Adolf. Han rejste sig og gik hen over Gul-
vet : Og véd Du, sagde han og slog ud med Haanden
:
her trængte til at udrettes noget. Her trængte forbandet
til, at der blev handlet i dette Land.
Han blev ved at gaa frem og tilbage over Gulvet og
talte om Adolf og Martens : De havde ligefrem tilbudt
ham Kompagniskab — ja, alvorligt — helt Kompagni-
skab — hvor de stillede den fornødne Kapital ...
— Og nu var et Theater noget værd, nu — hvor Sta-
den voksede, for hver Dag, til at blive Nordens Hoved-
stad.
— Ja, ja, det bli’er den, sagde han.
Nu var Tiden for Folk med Kapital til at benytte
Konjunkturerne, Tiden for dem, der havde Idéer og
Øjne at se med — nu, hvor Norden kun ventede paa
Stedet, hvor man. kunstnerisk kunde samles — „kun
ventede" gentog Herluf Berg to Gange og nikkede ud
i Luften — paa Pladsen til at samles. Theatret var
Stedet, hvor Banen var brudt, der var Sam-Interessen
vakt: Ibsen og Bjørnson var ikke Normænd mer, de
var blevet Skandinaver, de spilledes lige op til Hapa-
randa, lige over til Wiborg, Wiborg i Finland . . . alle-
vegne.
— Ser Du, fortsatte han og standsede ved Vinduet:
Det er Konjunkturer. Og idet han ligesom oversaa en
lang Felttogsplan, tilføjede han med Hovedet lænet mod
Vinduessprossen : Og Theatret giver ogsaa Plads for Re-
klamen, Du —
Han vendte sig lidt efter og begyndte igen at gaa,
mens han talte i en anden Tone; man maa se Tingene,
som de er, Du, og være praktisk, Kunstnerne er ogsaa
blevet Mennesker, som vil leve — og sidde blødt. For-
fatterne vil komme, naar man rækker dem blot den lille
24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free