Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 382
inden nede fra sin Bordende : den er en Ulidelighed
.... Den er det, der gi’er den megen Blegsot ....
— Nej, sagde Fru Jtirgens; vi Nakskovere — Em-
ma, hun løftede Glasset mod Husfruen. Paa Nakskov,
Anna, raabte Konferensraadinden ned til Fru Knudsen:
Paa den gamle Tid, Anna.
— Ja — paa den Tid, sagde Fru Knudsen og nik-
kede. De drak alle tre : Jo, sagde Fru Jtirgens og satte
Glasset resolut ned, vi kunde tumle Springfyrene. Hun
slog en Brødkugle over paa Professoren: Han husker
Skovballerne, sagde hun og lo.
Hun blev ved at tale om Nakskovtiden, Etatsraadin-
den hørte kun det halve, men sad og smilte : Ja, ja,
Frederikke, Du var nu altid det muntre Blod, sagde
hun. Konferensraadinden sad med Taarer i Øjnene over
sit Glas — hun tænkte paa Konferensraaden.
— Mo’r, hviskede Asta op.
— Lille Børn, sagde Fru Heltz og saå fra den ene
Datter til den anden. Hun løftede Glasset og Døtrene
svarede. Asta holdt Glasset op med Øjnene paa Herluf
— de straalende Øjne — og han hævede ogsaa sit
Glas, og de drak, med Blikket paa hinanden, mens hele
Bordet summede af al den glade Forelskelse i Nakskov.
— Slyngel, sagde han til sig selv, mens han drak og
blev blussende rød, idet han satte Glasset ned paa Du-
gen.
Alle lo og snakkede; selv Frøken Knudsen vaagnede
ved det pludselige Ord „Ramløsa" og gav sig til at for-
følge en Familie „Beck-Friis" op gennem Aarhundre-
derne; Fru Jurgens sluttede af med Nakskov og slog ud
mod Sundt.
— Nej, nej, — der var ingen gamle Ungkarle der
... Da vidste Folk, hvad de vilde — min Kære, og
kunde bestemme sig.
Hr. Ekberg slog paa sit Glas, men Herluf hørte ikke
efter, hvad han sagde. Han stirrede kun paa Asta, der
smilte frem over Bordet, ved Siden af Sundt, Lyset fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
