- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
391

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391 STUK
tens i Forvejen, febrilsk som han altid blev, naar han
bare nærmede sig „Bygningerne". Forgylderne sang i
Forhallen paa de høje Standstiger, mens de lagde sidste
Haand paa de blomstrende Friser; paa Trapperne slog
Arbejderne Bræddestykkerne over Trinene bort, og de
traadte for første Gang paa de blanke Fliser; Martens
gik omkring, trippende om de andre, helt „borte" foran
de pompejanske Vægge, der straalede nye imod ham
— man havde borttaget Lærredet om Morgenen.
I den runde Logegang kom de ikke frem; en Flok
Arbejdere transporterede et tilhyllet noget og spær-
rede Vejen
:
— Hvad er det? sagde Adolf, som aldrig gav Tid,
men vilde frem.
Det var den gyldne Victoria til Foyeren. Lad os se
hende, sagde Adolf og slog Lærredet bort med sin Stok,
saa man saå Gudindens slanke, forgyldte Ben.
— Satans, som det rene Bronce, sagde Adolf.
— Ja, svært ægte ser hun ud, sagde Formanden.
Arbejderne gik videre med Sejrsgudinden. Inde fra Til-
skuerrummet, hvis Logedøre stod aabne, hørte man
Dekoratørernes travle Hamre, der slog Guldsøm i
Brystningen, og Dampmaskinens Støj fra Varmeappa-
ratet, der tørrede Huset. Bag dem lød høje Ohøj fra
Arbejderne, der bragte „Nike" paa Plads paa Piede-
stalen.
— Hr. Spenner ventede, meldte et Bud fra Kon-
toret; og de gik ned i Stueetagen mod Gaarden. Det
var blot „de smaa blaa" for Dagen, sagde Hr. Spenner
muntert og præsenterede en Række Blaat-Papir paa
Pulten. Adolf konfererede og skrev under, Martens
skulde ogsaa give sin Underskrift et Steds.
— Ja, det er snart sket, Hr. Berg, lo Hr. Spenner
hen til Herluf: Naar Navnene gør det. — Han tog kæ-
lent henover Papirerne, mens han lagde dem sammen
i Bankbudets Mappe med det gyldne „Victoria" paa
Bindet.
«
— Ja-a, sagde Martens, som blev ved at sidde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free