- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
404

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 404
Drosker efter Indvielsen. Der skulde spises hos
Canths. Man diskuterede højrøstet „Aftenen", mens
man gik op ad Trappen, og kom noget mat til Sæde i
Stuerne, hvor Lamperne havde oset, for at vente paa
Aftensmaden. Det varede altid længe hos Canths, før
man naaede til Bords, mens Assessoren trippede ulyk-
kelig frem og tilbage foran den lukkede Spisestuedør
og fo’r sammen, hver Gang en Dør fløj haardt i ude i de
ydre Gemakker — Fru Canth havde den Skæbne altid
at faa særdeles „heftige" Tjenestepiger, der iøvrigt til-
bragte Tiden i en Tilstand af evig Tilbundethed paa
Grund af Tandpine — og „Tante" Strøm blev kaldt ud
i Køkkenet for at bistaa i Skyndingen.
Stemningen var mat og forsulten. Familien Mølbom
var i det hele krænket; de havde siddet i anden Etage
og havde haft Plads bag en Pille, saa de intet kunde se;
og Bastrup havde i Garderoben faaet forvekslet sin
Paraply.
Fru Dunker holdt bag en Lampe nervøst Øje med
Scheele, der var altfor optaget af Strøms franske Gu-
vernante, — en Genferinde med Haaret i Slangekrøller
og et Par ængstende Øjne, for hvem Scheele i den sid-
ste Tid havde interesseret sig: hun var her i Aften
med sin Elev Agathe, en sværlemmet Fjortenaarig, der,
opvakt, iagttog Situationen fra en Krog og ilsomt „tele-
graferede" til Moderen, som aabnede Døren og nu
kaldte Sundt ud til Salaterne.
Agathe besad sin Moders fulde Fortrolighed : Det er
utroligt, sagde Fru Strøm, alt, hvad det Pigebarn ser.
Sine paalideligste Oplysninger skyldte hun Agathe,
der havde en Maade at kunne komme uventet tilstede
paa, som var uforlignelig.
— Man tror det ikke, sagde Fru Strøm, hvad min
Agathe har for Øjne.
Endelig kom man ind i Spisestuen, og Parrene be-
gyndte at skyde sig frem foran Buffet’en for at finde
deres Navne over Kuverterne: Her, lille Ven. her. lille
Ven, raabte Fru Strøm op til Obersten, der havde Fru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free