- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
410

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 410
— Hvad Du? — det er Luft, sagde Lange til Berg
og aandede dybt.
Himlen var høj og lys, og der laa som et perlende
Sølv over Sundet: Ja, sagde Berg, idag er det Foraar.
Man kom ikke frem i Sværmen for glade Grupper,
der standsede foran Vandet eller saå over mod Kastel-
lets grønne Vold — de første Syrener stod i Knop langs
dens Gange — som havde de aldrig set den før. Og
alle Munde var paa Gled, saa det lød som et eneste
Kor.
— Goddag, Goddag, raabte Brodersen og Blom, der
var til Hest paa Kørebanen, hvor de aabne Vogne rul-
lede frem mellem de lysegrønne Hække under de unge
Træer : Ses iaften.
— Vel.
— Halløj, raabte det bag dem. Det var Adolf, der
skød paa dem som en Raket gennem Sværmen — Time-
Drosken ventede ved Porten.
— Depecher, raabte han. Alt i Orden. Svenskerne
kommer. Han fik Depechen op og læste midt paa Vejen,
saa han standsede Stimlen som en Bom : Tredive Fore-
stillinger — å tusind Kroner .... Saa spiller vi lige
til Juli.
„Svenskerne" var en Trup med en tragisk Stockhol-
mer-Stjerne, der skulde spille her, mens „vore Egne"
gik paa Tourné med Aabningsforestillingen i Provin-
serne.
Adolf forklarede det højrøstet, mens han hilste til
Højre og Venstre : Genial Idé, sagde han : Aabnings-
forestillingen, forstaar De Fordrer kun ni Per-
soner med Regissør . . . Gi’er jo ingen Omkostninger.
— Jylland og Øerne, sagde han. Adolfs Udtrvks-
maade blev efterhaanden mere og mere feltherremæs-
sig kort, hvad der maaske ogsaa kom af, at han ikke
kendte noget andet Meddelelsesmiddel i Forretningen
end Telegrafen.
— Under Spenners Ledelse, sagde han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free