Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 418
halvnøgne og ustyrlige Kvinde, der ligesom badede de
dejlige blottede Arme i Nourwadys prægede Guld.
Og som blev hun elektriseret ved Kulden, som blev
hun berust ved Synet af dette Guld i Guld, løftede hun
med et Skrig af Triumf den blottede Arm med en Haand-
fuld af de blinkende Mønter — der faldt som en gyl-
den Regn over Nourwadys Gulv, mens Tæppet hastigt
sank.
Det var ikke Bifald, der lød. Det var Raseri. Paa
Galleriet skreg de, bøjende sig frem over Jernstængerne
saa langt, som skulde de styrte ned fra den svimlende
Højde; Lægerne strakte Armene frem over Balkonens
Engle og raabte høje Bravoer ud over det bevægede
Parket. Og som et Legeme, der mister sin Støtte, faldt
Fru Dunker, mens alle klappede, langsomt ned mod
Scheeles Skulder — som en Gren, et sidste Vindstød
bryder helt.
Tæppet gik op og atter ned ; atter op : Primadonnaen
stod der ene. Da hun løftede Ansigtet fra sin Buket
med de skandinaviske Farver — Kronen var allerede
nede i Salen — blev det elektriske Lys pludselig drejet,
saa det faldt ud over Salen, og hun fo’r sammen, som
havde hun pludselig, i Parkettet og Loger, set hundrede
grønlige Lig, der gjorde Grimasser imod hende i det
skærende Lys.
— Hvad er det, hvad er det, raabte de i Kulissen
;
hun næsten vaklede.
— Det var Lyset, sagde hun og støttede sig, da Tæp-
pet var nede : Lyset faldt ud over Salen.
Da sidste Akt var forbi, raabte Redaktør Isachsen,
staaende op paa sit Sæde i Parkettet, et nyt „Leve for
Københavns Gæster — Samfundets Helbredere
44
. Og
efter at de sidste Hurraer var døde hen, udbragte Vice-
præsidenten, mens alle Læger rejste sig — Professor
Gerster stod i Midten mellem Pladslogens bestjernede
Koryfæer — et : Leve Storstaden København . . .
-
Ja, sagde han, et Leve Verdensbyen København
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
