Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431 STUK
...Og Sprogene vil komme til at synes Dialekter
overfor Følelsen af den store Enhed . . . Det er Sagen
for hver, der forstaar, hvad Sprogs Enhed betyder.
— Og saa er det Deres Tur, sagde han pludseligt,
naar Sindene er blevet modtagelige, Deres Tur : Lovgiv-
ningens og Kapitalens.
Han havde maaske ventet et Ord, men det kom ikke.
Konferensraaden betragtede Klatpapiret i sin Mappe. Og
hidsigt, muligvis irriteret ved denne Tavshed, sagde
Berg
:
— Og det maa lykkes : Thi uden Skandinavien
er København en By uden Opland.
Og da Konferensraaden pludselig saå op, som med
et Ryk, sagde Berg og slog Armene ned mod Kanten
af sin Stol
:
— Ja — vil De sige mig — hvad er der vel Plads
til i dette Land?
Konferensraaden havde løftet Hovedet, og Berg fulg-
te instinktmæssig Retningen af hans Blik, der hvilede
paa Skandinaviens. Kort paa Væggen. Med Øjnene paa
Kortet, hvis hundrede Skibsruter bøjede sig ind mod
København, sagde Konferensraaden med sit ejendom-
melige Smil
:
— Jeg har fundet Plads til en Havn.
Og i en anden Tone, bestandig betragtende Kortet,
som hans Geni havde aflæst dets Hemmeligheder, sag-
de han
:
— Fireogtres amputerede os for Land ved Hofterne
.... Nu har vi kun Vandene tilbage, de levende
Vande, sagde han.
Der var nogle Øjeblikke stille i Kontoret, til Konfe-
rensraaden vendte sig om mod Berg og sagde muntert
:
— Naa — og hvad er det saa, De vil?
— Kunne arbejde i Ro, Hr. Konferensraad, sagde
Berg i samme Tone.
— Jeg vil være ganske oprigtig, sagde han og saå paa
sine Hænder, mens han talte, — der maa arbejdes me-
get, meget alvorligt: Nye Idéer — nye Foretagender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>