- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
458

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 458
Billeder paa Folk i stille Krænkelse, der har taget deres
bedste Tøj frem for at sidde i Krogene.
Fru Kaptajn Petersen havde talt om Indtægter og om
to Veninder, gifte i Handelsstanden, som for anden
Gang i fire Aar skiftede Møblement og „tog nyt" — og
hun sluttede med sin forbitrede Stemme
:
— Ja — der er Folk, der tjener Penge. Og alle
Damerne sad nu tavse, i Lyset fra Lamperne, med det
samme stramme og anstrengte Udtryk i Ansigterne.
Fru Petersen bar med Ostentation bestandig samme
ubeskrivelige skotske Silkekjole med sorte Kniplings-
garneringer: Vi, sagde hun med et Blik paa de andre,
saa Berg undertiden tænkte, den Kone river dem en
Gang Silken fra Livet: Vi, som er faldne for Alders-
grænsen, maa klæde os derefter, sagde Fru Petersen.
De andre var ungdommelig paaklædte, halvt som
Theaterdamer, i farvede Silkekjoler, men syede af un-
derlig tyndtraadede, strammede Stoffer, der uvilkaarlig
mindede om Linjebetalingen. Fru Arnesen fra Land-
brugstidende havde Ansigtet fuldt af blaa-hvidt Rispud-
der, der lugtede som Kongerøgelse.
De havde alle tiet, og Fru Petersen gentog : Ja — de
tjener deres Penge let ... Men ingen véd vel endnu,
hvordan det ender, sagde hun.
— Min Broder Etatsraaden siger, han skulde ikke
sætte sine Penge i Centralbanken.
Konversationen blussede lidt op, da de begyndte at
rale om Konferensraad Hein : Han havde jo i Sommer
paa Journalisternes Tur bedt dem alle ind paa sit Land-
sted i Rungsted
:
— Ja, sagde Fru Petersen stramt: vi var ikke med.
De andre talte om Landstedet, Haven og Pragten i
Værelserne : der var en Stue for hver Tidsalder .... Og
Fru Petersen sagde
:
— Ja, han begyndte — i Nibe — bag en Disk.
Det var Fru Kaptajn Petersens Specialitet at vide,
hvor hver reusseret Mand havde begyndt.
Nu tav alle igen, da Herluf Berg kom ind og hilste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free