Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 462
Ragoutfadene blev plyndrede, som havde Herrerne
aldrig set Mad.
— Pys, om de aad lidt mere, sagde Theodora, der
bragte et nyt tømt Fad ned i Køkkenet til Fru Gravesen.
Fru Gravesen var helt forstyrret : hun fyldte de sidste
Snitter paa et Fad med fem Andegumpe.
— Men der er ikke mer, sagde hun fortvivlet. Det
var Amalie, der raabte paa endnu mere Ragout i Køk-
kendøren.
— Hva’? . . . Ikke mere? sagde hun og lod Øjnene
rask gaa hen over de rensede Fade
:
— Saa maa vi synge Sangen, sagde hun resolut, og
løb op for at finde Sangbunken.
— Vin reddet, raabte Andersen, der havde beholdt
de seks Flasker Vin oppe ved Sengen i Kikkerten og
paa en Rekognoscering endnu havde fundet de to; Hr.
Gravesen vilde først forsøge med fire Flasker. Vin red-
det, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra,
mens han holdt to Flasker op over Frøken Idas Ansigt.
— Gud, sagde hun, Redaktør-Vinen. Gem den —
gem den, sagde hun og skød Skuldrene op. Den ene
Flaske blev gemt ind til Væggen bag et Kjoleslæb.
Mens Redaktørvinen blev trukket op, kastede Amalie
fra Afsatsen Sangen ud over Hovederne; og der blev et
stort Hurlumhej, mens alle rejste sig og greb de flag-
rende Blade og raabte
:
— Melodien? Melodien?
— Vi kys—ses, blev der svaret: „Her kysses vi,
som har Jour — her kysses vi — og gør Kur".
— Vi kysses, lød det Trappen op, vi kysses — her
kysses vi . . .
Amalie løb gennem Balsalen, hvor „de Gamle" spiste,
ind i den anden Stue for at spille Melodien igennem paa
Klaveret.
Scheele og Fru Dunker sad ved Væggen derinde —
Fru Dunker sad lænet frem mod hans Ansigt, med de
foldede Hænder paa hans Knæ —og Scheele rejste sig:
— Undskyld, sagde Frøken Amalie med sit mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
