Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467 STUK
Spenner, der tavs kradsede i sine Bøger. Og naar det
var blevet for koldt og snart hen paa Morgenstunden,
maatte Spenner følge ham hjem, gennem hele Byen,
lige til hans Dør; skønt al deres Samtale var et Par Tal,
Spørgsmaal og Svar, Summen paa en Veksel eller paa
en Regning — mens de gik.
Adolf strøg Snese Vokssvovlstikker af, før han hjem-
me kom op ad Trappen og ind i sin Stue ved Siden af
Forældrenes Sovekammer. Fru Adolf syntes, han gav
sig derinde, og hun stod op af sin Seng. Men hans Dør
var drejet i Laas, og hun kunde ikke komme derind.
— Ja, sagde han om Morgenen. Man maa vel have
Lov til at være ene, naar man sover.
Straks efter Morgentheen gik Konstantin; og de to
3amle blev alene i Stuerne, der var blevet saa underlig
ubeboede og forladte at se til — som var „Herskabet"
forrejst, saa stille var der, mens de to Gamle sad mod-
løse, hver i sin Krog.
— Aa ja, aa ja, sukkede gamle Adolf halvsagte mel-
lemstunder.
— Gaar Du i Forretningen, Adolf? sagde hun.
— Ja, min Pige, sagde han og gned sig over Panden
... Ja — min Pige, straks. Og han blev siddende igen,
med Hagen ned mod Brystet, og gentog sit sukkende
og tankeløse : Aa — ja, aa — ja — til han endelig kom
op og fik Tøjet paa.
— Ja — saa gik vi vel, min Pige, sagde han og kys-
sede hende.
Men det varede en rum Tid, før han naaede op i For-
retningen; og tit kom han ikke længer end paa Vejen,
fordi han faldt i Prat med den halve By paa Gaden og
gik snakkesalig op og ned, saa med den og saa med
den — timevis; det var gamle Anekdoter, han for-
talte; fra det ene kom han i det andet, uden Ende. Man
talte om, at han begyndte vist at gaa lidt i Barndom,
gamle Adolf.
Efter Middag gik gamle Fru Adolf op til Frøken
Hansen. Der var ingen Kunder i Butikken, og de tre
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>