- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
480

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 480
i sin jomfruelige Seng med Omhænget med de lyse-
røde Rosenknopper.
— Naa Hjertet op i Livet.
Adolf sagde i Centralbankens Port Farvel til Berg,
der havde fulgt ham — Alverden maatte følge Adolf
nu, naar han blot skulde gaa ti Skridt ned ad en Gade.
Berg holdt Tommelfingeren i Vejret for at. ønske
Lykke, og de sagde endnu et Par Brandere, som de
ligesom glemte at le ad, da Adolf brød af med ét:
— Naa — saa venter De i Forretningen, sagde han
og løb op ad Trappen : Konferensraad Hein havde øn-
sket en privat Samtale med Hr. Adolf.
Han kom forbi Glasdørene ind til den store Hal,
hvor Ekspedienter og Kunder bevægede sig lydløst ved
Disken, mens Assistenterne arbejdede Pult ved Pult, og
han gik ind i en Slags Forhal, en høj flisebelagt og kold
Sal, hvor Bankpersonalet hængte sit Tøj, og som des-
uden agerede Ventesal for dem, der privat skulde tale
med Chefen.
Adolf gav sit Kort til et af Budene, som bragte det
ind ad den store Egetræsdør til Privatkontoret, der luk-
kede sig sagte paa blød Filt, og derpaa vendte tilbage til
Budstuen, bag hvis Glasdør de lange uniformerede
Banktjenere, der drev langs Væggene med dinglende
Ben, debatterede deres, med de „halve 01" staaende
under Bænken.
Adolf satte sig for at vente. Der var adskillige, som
skulde ind før han. Haandværksmestre og Provinskøb-
mænd, der søgte Laan paa tvivlsomme Sikkerheder, og
som derfor maatte gaa lige til Chefen. De. sad, den ene
uden at se den anden, med Hovedet i Hænderne, evig
skiftende Stilling som søvnløse, der kaster sig paa Lejet.
Adolf blev mer og mer nervøs af at se paa disse leven-
de Automater, der rejste sig og gik op og ned og atter
satte sig; alle gik de rundt med samme Udtryk af Aands-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free