Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483 STUK
get betydelig Vekselmasse, der er i Omløb paa Deres
og Deres Fa’rs Navn, sagde Hr. Hein roligere.
Adolf syntes, at Timetallene paa Kronometret gik
rundt som et Hjul, mens han smilte og sagde:
— Ja, det vil jo altsammen blive ændret, naar først
Prioriteten er ordnet, Hr. Konferensraad.
Det syntes at more Konferensraaden, for han begynd-
te at le lystigt og lo en rum Tid : Ja, sagde han — den
Dag vil jeg gratulere Dem. Os staar nu Victoria-Eta-
blissementet i halvanden tinglæste Million.
— Vi er tilfreds, sagde han. Konferensraaden var
vedblivende meget munter, mens han rejste sig, og og-
saa Adolf stod op
:
— Men Centralbanken har holdt os længe hen, Hr.
Konferensraad, sagde han og tilføjede: Paa en Tid, hvor
man kunde have sluttet andre Engagementer.
Konferensraaden havde vist slet ikke hørt det, for
han vedblev kun at smile en lille Stund og sagde saa,
bestandig muntert og uden tilsyneladende Sammenhæng
med noget af det foregaaende:
— De er en forfængelig Mand, Hr. Adolf — en me-
get forfængelig Mand, det har jeg altid sagt.
Han gik et Par Skridt frem fra Skrivebordet : Naa —
sagde han — saa vil De jo betragte denne Samtale . . .
der bli’r mellem os — som det, den er — som : et
Venskabsbevis . . . Farvel, han bukkede kort.
— Farvel.
Der var ikke mer. Haanden gav Konferensraaden
ikke. Adolf naaede Døren og fik den ogsaa lukket: rank
gik han, som balancerede han paa et Brædt. Han saa
alt, Budene og Kunderne og Assistenterne og Trappen,
med en urimelig Tydelighed og vidste slet ikke, hvad
han saa.
Han gik over Gaden, hvor Spenner ventede i Ka-
féens Vindu: Hvad? har Du nu Tandpine igen? raabte
han (de var Dus nu) og greb ham i Armen. Adolfs An-
sigt var fortrukket og hvidt som Kalk, og der stod Kel-
nere rundtomkring.
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
