Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499 STUK
blev i Byen. Han gled helt tilbage i den Blomske Kreds.
Stemningen var iøvrigt lidt mat i Kredsen, og Erhard
sad mest kun bleg og sløv midt i Selskabet, stirrende
frem i Luften
:
— Erhard, raabte Lange: Ser Du Spøgelser?
— Ja, sagde Erhard tvært: Jer. Og han sad igen som
før, mens Brodersen, der ikke havde hørt andet end
„Erhard" og „Spøgelser", sagde den kyniske Vittighed,
hvoraf de alle lo
:
— Ja—a, sagde han : Han er s’gu bange . . . Det er
derfor, han aldrig — tør ligge alene i Mørke . .
.
De lo længe, længe allesammen . .
.
Daarlig saå Erhard ud hele Sommeren.
IV
Himlen var høj og sommerlys endnu, skønt det var
helt ind i September, og langs Søerne skinnede de gul-
lige Blade mellem Løvet, som om det var sydlige Frug-
ter i Solen.
Herluf var paa Vejen ud til Gerster efter Prøven, da
han saå et Par kendte Rygge foran sig og raabte dem
an. Det var Lange med Arnoldsen. Lange havde i den
sidste Tid slaaet sig paa Arnoldsen, der havde forladt
„Bladet" og levede af at give Timer i Skoler for om
Aftenen at undervise et Par Haandværkssvende i Arith-
metik og Retskrivning.
Lange stak sin Arm ind under Arnoldsens, som slog
han en haard Klo i hans sarte Person, naar de mødtes.
De talte om social Videnskab op og ned ad Gaderne.
— Han véd s’gu en Del, sagde Lange til Herluf.
Egentlig en ganske fornuftig Fyr — han blinkede be-
skyttende — og, som sagt, han har lært en Del. Mo-
derne Videnskab, forklarede han med en egen Snøften
paa Ordene.
32«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
