Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501 STUK
hel Foredragsforening for de Folk, vi, nogle Stykker,
der dog véd noget . . . Det gi’r et Menneske Øvelse, Du,
man lærer at udtrykke sig, sagde Lange.
— Og „Vuerne" kommer s’gu bedst, naar man ta-
ler, sluttede han glad.
De skiftede Emne og talte om Theatret, mens de gik
ned mod Taarnbygningerne.
— Naa, sagde Lange og blinkede fornøjet (Lange var
besjælet af en voksende Munterhed overfor andres
Smaa-Uheld) : Paa Nordmændene gik I nok i Vandet,
Gamle.
— Der var fuldt hver Aften, sagde Herluf.
— Ja, der var nok Folk, som lod sig drive derind
mod gode Ord og Fribillet, drillede Lange. De naaede
Porten og bød Farvel. Vi slaar et Slag ned mod Øster-
bro, sagde Lange og lagde atter Armen energisk ind i
Arnoldsens.
„Vel" Du, nikkede han til Berg, der blev staaende
lidt i Gersters Port og saa efter de to Rygge. Lange hav-
de saa mange store Haandbevægelser, mens han gik og
opløste den moderne Videnskab i Synspunkter.
Oppe hos Gerster ringede Berg paa. Den unge Herre
var ikke hjemme, sagde Stuepigen. Men Fruen —
.
— Ja — hvis Fruen var visibel, sagde Herluf, der
ikke havde set Professorinden, siden hun var kommen
ind fra Landet. Han gik ind at vente i Gangen.
Pigen kom tilbage og lukkede Døren til Dagligstuen
op : Hvis Hr. Direktøren vilde vente et Øjeblik herinde,
sagde hun, saa kom Fruen straks.
Herluf gik ind i Dagligstuen, hvor de tomme Stole
paa „Visitpladserne" nu, da der ingen var, stod saa un-
derlig ubehjælpsomt ligeoverfor hinanden som et Par
forlegne Folk, der præsenteres og ikke véd, hvad de i
al Verden skal begynde paa. Han ventede en god Stund,
mens han hørte Dørene støjende gaa inde i Spisestuen
og undrede sig over, at Professoren kunde være hjemme
nu paa denne Tid.
Tilsidst kom Professorinden: Aa — man har endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>