- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
511

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

511 STUK
begyndte geskæftig at snakke løs om Svamp og Vejr og
Prøve.
— Naa — saa gaar Du? sagde han midt i det, vendt
til Adolf, der gik hen imod Døren.
— Ja, sagde Adolf blot.
— Hvorhen? spurgte Berg.
— Hjem, sagde han i Døren og gik.
Adolf gik ned ad Trappen. Hans Tanker drog sløve
alle de kendte Veje for at søge „Udvej". Men der var
ingen mer. Ud til de alleryderste Grænser — for tusin-
de Gang — af Venskab, Forretningsforbindelser og Be-
kendtskab gik han for at søge Udvej til Penge. Men der
var ingen mer.
Spenner og han havde skændtes, med halvhøje for-
bitrede Stemmer, hvor hver Sætning skar som en Kniv,
mens de stod blege og pludselig fjendtlige overfor hin-
anden.
— Det skal altsaa være forbi, sagde Spenner. For
femhundrede halvtreds Kroner forbi — og i Morgen har
vi Leje af Theatergarderoberne.
— Tag D u Pengene et Steds, sagde Adolf.
— Din Mo’r har Penge, sagde Spenner.
Adolf svarede ikke. Ikke en Gang for Spenner tilstod
han, at det længst var forbi, som havde heddet „Mo’rs
Penge" — stakkels to, tre tusind, som han havde ført i
Munden ved Siden af „Fa’rs Formue", og som gamle
Fru Adolf længst havde bragt ham i „Bikubebogen" en
Morgen ved Theen, da gamle Adolf laa af Gigt og ikke
var ved Bordet.
Angst og bange havde hun stukket Bogen til ham —
Konstantin blev saa let hidsig og holdt jo ikke af, at
man blandede sig i hans Ting —
:
— Jeg mente kun, Konstantin, sagde hun, at hvorfor
skal de staa paa et fremmed Sted, naar man selv —
naar man selv har Forretning, sluttede hun helt forvirret.
Og Adolf havde taget dem med en Floskel : „skønt det
egentlig ikke behøvedes". Da han havde faaet Tøjet paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free