- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
519

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

519 STUK
— Ja — sagde Hr. Theodor Franz ophidset: for
Bænkene skal vi vel ikke synge?
— Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mis-
modig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa
tidt : Saa fylder De Huset.
— Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men plud-
selig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte
Haanden med en stor Bevægelse
:
— Nej, sagde han, der sendes ingen ud.
— Ikke én sendes ud, sagde han : Vi ta’er Salen som
den er, mine Herrer. Publikum er træt af Humbug —
her har været for mange udsolgte Huse.
Ingen af Direktørerne sagde noget. De sad paa én
Gang sløve og mismodige forsn Impresarien, som an-
gik det hele dem slet ikke. Men Hr. Franz blev ved at
begejstres for sin egen Plan, ordnende alt, gestikuleren-
de heftigt i sin store Kavaj, der lignede en Sæk; med
Chefen for Klaken maatte han tale selv. Kunstnerinden
turde ikke „modtages".
Hun skulde erobre Publikum — Publikum skal døm-
me selv, sagde han. Klaken tør først applaudere efter
det tredie Nummer.
Hr. Theodor Franz gik selv for at afbestille Buketter
og Laurbærkranse; de passede ikke til det nye Arrange-
ment. Jespersen og Spenner fulgte efter.
Da Døren lukkede sig, lo Adolf og Berg igen højt og
længe, til de pludselig holdt op paa én Gang som paa
Kommando, generede af deres egen tomme Latter, der
døde hen. De sad længe tavse, mens der blev ganske
mørkt i Stuen
:
— Ja, saa gaar vel ogsaa vi derover, sagde Adolf og
rejste sig tungt fra Sædet.
— Ja — det gør vi vel, sagde Berg.
Ovre i Foyeren var de to Herrer af „Buketten" alle-
rede komne og gik forfrosne og urolige omkring, ban-
dende det Hele, nervøse og irriterede ved at skulle ud
og spille løs for den tomme Sal. Selv Maskinfolkene
slæbte trægere og mismodigt paa Fødderne, mens de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free