- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
522

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 522
ved at rase — holdende inde med Vredesudbruddene,
lyttende, haabende endnu, at Stemningen kunde vende
sig. Hun har fyldt Trocadéros store Sal, sagde han, trip-
pende paa Benene. Mine Herrer, hun har fyldt Troca-
déro.
Men Arien var forbi, og man hørte ikke andet end
Klakens dumpe Næver i Salen.
— Ind, ind, raabte Hr. Theodor Franz ned til San-
gerinden, som havde mistet al Besindelse og tumlede
som et drejesygt Faar i Kulissen.
Og han vendte sig atter mod de tre Direktører,
skændende endnu voldsommere, saa Herluf lukkede
Døren til, for at man ikke skulde høre ham ned paa
Scenen. Han talte højere og højere, udskældte Publi-
kum. Salen, Akustikken, Byen, blandede to, tre Sprog
— ude af sig selv, mens han løb op og ned.
Adolf vilde gaa, men paa Vejen hen mod Døren tabte
han Taalmodigheden, og han begyndte at raabe ligesom
Hr. Franz, skældende Sangerinden ud, kaldende hende
et gammelt Cirkusdyr — en Dragon — en forældet
Humbug er hun, raabte han, hvis De vil vide det.
— Man maa vel ogsaa kende, hvad det var. man
sendte til en By som København, sluttede Adolf til-
sidst.
— En By som København, skreg Hr. Theodor Franz
i det yderste Raseri, mine Herrer, en By som Køben-
havn . . . Skal jeg sige Dem, hvad den er — Deres By
København? en tom Blære, min Herre — en tom
Blære er den, skal jeg sige Dem . . .
Dumme Gaas, raabte han, pludseligt afbrydende, og
fløj hen mod Nattergalen, der frygtsomt aabnede Døren,
som hun i samme Nu fik slaaet i lige paa sin Næse.
Hr. Theodor Franz pustede, seende sig rundt efter en
ny Genstand for sit Raseri. Men han fandt ingen og gen-
tog kun endnu en Gang sit skingrende
:
— En tom Blære, mine Herrer, idet han greb sin
Hat og Stok.
— Adieu, sagde han, mens han svingede arrigt med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free