- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
528

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 528
vilde han ikke i Herlufs Ansigt læse Bekræftelsen paa
sin Opgivelse.
— Mo’r er allerede begyndt at gaa i Kirke, sagde
han med lidt af et Smil. Hvor saadan en Fruentimmer-
hjærne er underlig, Du, sagde han og holdt sig paa Ho-
vedet. Os opdrager de til at blive ganske ligegyldige, og
saa naar vi — naar vi skal til at sige Adieu, bliver de
troende.
— Men — Erhard — fordi man bliver syg
— Ja — ja, sagde han træt, lad det nu være godt
. . . Han laa og stirrede frem mod Væggen : Er der og-
saa saa stort tabt? sagde han. Hvad var man vel blevet
til, Du? Skrive som de bedste i dette Land eller snakke
som de øvrige — véd Du, det var knap Umagen værd.
Han tav. Herluf saa kun op paa den stille Plet af
Lampen.
— Herluf, sagde Erhard saa igen sagtere — men
jeg er — jeg er Fa’r, Du, sagde han.
Det gav et formeligt Sæt i Herluf, og han kom til at
le sagte mod sin Vilje : han saa paa det lille pillede
Drengeansigt paa Puden :
— Fa’r? sagde han.
Erhard gjorde en lille Bevægelse i Sengen, som følte
han en Smerte et Steds og lagde Hovedet dybere ned i
Skyggen: Ja, sagde han.
— Husker Du en Aften, jeg kom op til Dig — eller
en Nat — og Du kastede Nøglerne ned paa Gaden fra
dit Vindue ... og jeg kom op — fra hende ...
— Det varede over et Aar — halvandet Aar, sagde
han og udtalte halvandet uendelig dvælende-blødt ....
Du vidste det vel forresten? sagde han og saa op . . .
Herluf nikkede lidt ubestemt uden at se paa ham.
— Jeg var meget — meget (og han tøvede paany
foran dette Ord „elske", som han, der nu skulde dø paa
Grund af Mangel paa Respekt for Kærlighedens Ger-
ninger, havde haft saa besynderlig en Sky for at udtale
hele sit Liv) forelsket en Tid, sagde han saa . . . indtil
d e t kom ... og hun brød . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free