Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533 STUK
— Adieu, sagde Adolf og vendte sig. Men han kom
straks tilbage igen og tog hans Haand paany, klemmen-
de den i sin
:
— Saa imorgen, sagde han og gik.
Herluf vilde raabe efter ham, men Døren slog alle-
rede i, og Adolf var ude . . . Berg vilde blot hente sit
Tøj i Logen, han vilde hjem.
Brodersen og Blom sad alene tilbage. De var matte
i Humøret i Aften.
— Du, sagde Blom og saa ud over Gulvet, stuvende
fuldt af det leende, „brunhatte’de" Ung-København, vi
kunde s’gu gerne trække os tilbage nu — der e r Efter-
følgere . . .
— Ja, sagde Brodersen, der er „opdraget" et net lille
Kuld — et nydeligt Kuld . . . Man har jo lært dem,
hvordan et Slips skal bindes, sagde han tilfreds.
— Ja, vel, sagde Blom, men hvad saa — Gamle?
— Man bli’r Ægtemand, sagde Brodersen og snøf-
tede, og vendende tilbage til sine Citaters bestandige
Kilde, sagde han
:
— Og opfylder Budene, Du, og gør sig Jorden un-
derdanig . . .
. . . Herluf kom ud paa Gaden. Fra Tunnelen, fra Cir-
kusbygningen, fra National lød „Fahrbacherne"s Støj,
Violiner, Trommer og Triangel i én Tummel, som for at
holde Gæsterne sammen til et allersidste Glas . . .
Og midt i den glade og hidsige Larm laa Victoria-
Theatrets korte Facade tavs og mørk lig et underligt
Gravmæle.
V
Den rigtige Vinter vilde dog ikke komme. Det var
den samme evige Taage, der svøbte alting i sit Graat
— ogsaa idag.
Herluf var gaaet meget tidligt hjemmefra; han var
urolig over Adolfs sære Væsen igaar og vilde tale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
