Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
541 STUK
Og pludselig blev der atter mere stille, mens hver en-
kelt blev staaende aandsfraværende, stirrende frem for
sig; med ét fortabt i et langt ængsteligt Regnestykke
som et bundløst Svælg af Forpligtelser, Bekymringer
og Angst — til han igen begyndte at skrige op, médløst,
endnu højere, søgende om Hjælp, foreslaaende Udveje
:
— Nu før Jul, nu før Jul, sagde de alle.
De samlede sig alle om denne ene Sætning, der lige-
som skærpede deres Fortvivlelse; og de valgte en De-
putation til at gaa til Herluf : man maatte i alt Fald have
Oplysninger, man maatte have Erklæringer.
Deputationen var valgt og gik op over Scenen, hvor
Koristerne raadslog, ophidsede og talende i Munden paa
hinanden ligesom Skuespillerne, mens Maskinfolkene
stod stille i Kulisserne, tavse og tungsindige, vante til
Striker og „Spadseren". Orkestermedlemmerne var
vendt tilbage til Orkestret, hvor de sad hviskende mel-
lem Pultene : Et var dog godt, at Balsæsonen begyndte
saa kort efter Jul.
Deputationen kom ind i Kontoret. Ørnulf var Ord-
fører for Kammeraterne.
— Ja, sagde Herluf, jeg skal komme.
Han ventede et Øjeblik, før han gik ud og ned over
Scenen, hvor Arbejderne sørgmodigt tog Hatte og Huer
af i Kulisserne. Koristerne fulgte bagefter ham hen imod
Foyer-Døren i en stor Flok. Der blev ganske stille, da
han kom ind. Men da Herluf saa alle disse sminkede
Ansigter — skræmte og ventende — her i Dagslyset,
blev han paany greben af Forvirring, saa man knap hør-
te Ordene han sagde
:
— Ja — jeg kan kun sige Dem . . . han holdt inde
og begyndte igen med sin skælvende og næsten uhør-
lige Stemme : Ulykken, som har ramt os — os alle og
dette Hus .... Ved de sidste to Ord slog hans Stemme
over, og han brast i Graad, vinkende med Haanden, at
han kunde ikke tale. Og hastig gik han.
Et Øjeblik forblev der tyst, mens alle stod grebne af
den samme Bevægelse, bestormede alle af de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
