Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 554
— Naa, MoY, naa, MoY, hørte man gamle Adolf
igen.
Pludselig kastede Frøken Hansen sig ned paa Gulvet
og hulkede højt med Ansigtet i den gamle Frues Skød.
Rerg kunde ikke holde det ud derinde, og han gik ind
i den anden Stue. Gamle Adolf fulgte efter ham og
lukkede sagte Døren. Ogsaa herinde blev han ved at
trippe rundt, hvileløs, frem og tilbage, til han tilsidst
kom hen og lagde begge Hænder paa Bergs Skuldre og
saå ham ind i Ansigtet med sine smaa, fortvivlede Øjne.
Og, idet han bevægede Læberne til en Klage, der
ikke fik Lyd, lagde han med ét sit Hoved ind mod Bergs
Bryst, og ind til den unge, halvfremmede Mand græd
den Gamle hjælpeløst over sit plyndrede Hus, over sit
agtede Navn og over sin Søn.
— Hr. Adolf — Hr. Adolf, stammede Berg og
vidste ikke et Ord til Trøst.
Den Gamle var gaaet og havde aabnet Dagligstue-
døren. Derinde var der atter saa tyst som før. Berg
vendte sig og gik : her var der ingen Hjælp at yde og
intet Raad at give.
Han lukkede Døren til Gangen, og næppe havde Da-
merne i Dagligstuen hørt Lyden af Døren, som blev
lukket, før der brød ud en Strøm af Bebrejdelser og
Forbandelser mod „dem, der havde forledt ham".
Da Berg hørte Stemmerne ude i Gangen, forstod
han straks. Og langt borte i Gaden syntes han endnu,
det var, som disse Forbandelser naaede ham og traf
ham som Lyn.
Han vilde ikke gaa hjem. Han vilde blive i frisk Luft.
Han gik ud ad Bredgade til Grønningen. Men Taagen
hang tungt i de bladløse Træer.
Han bøjede ind paa Langelinje; han trængte til at se
Vandet, det vide frie Vand. Men Sundet laa dorsk og
graat — dødt under Taagens Masse. Ude paa Rheden
stak et Par Skibe som Skeletter Masterne frem. ligesom
uhyggelige Gengangere af Sommerens glade Sejlere;
og ovre fra Værfterne lød Klangen af Hamrene mod de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
