- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
560

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 560
ved at træffe Hr. Direktøren hjemme". Han tog en fed-
tet Regning frem af en Brevtaske og præsenterede den.
Det var en „Nota" fra en Sommerrestauration.
Berg havde ikke en Skilling : Ja — De maa komme
igen, sagde han og gik utaalmodig op ad Trappen.
Men Kommissionæren fulgte efter og brugte Mund,
saa det kunde høres over hele Trappegangen
:
— Nette Herrer, fine Herrer — spise og drikke, det
er de med til ... men Betalingen kan man hente hos
Fogeden . .
.
Berg fik lukket Døren. Men udenfor paa Trappen
blev Kommissionæren ved at raabe . . .
Herluf gik ind. I Stuen begyndte det at blive mørkt.
Træt satte han sig ved sit Skrivebord; rundt om sad
den stumme himmelske Forsamling paa Etagerer og
Bordkanter.
Fru Heltz og Etatsraadinde Knudsen holdt hinanden
med Selskab og havde udøst Hjerterne for hinanden; de
forstod ikke rigtig deres egne Børn.
Fru Heltz følte sig saa tit lidt ene. Asta var jo helt
borte, ovre i Blekingen, og Julie „havde næsten nok
med at danse", som Konferensraadinden sagde:
— Naar hun bare havde lidt af de Tanker, den an-
den har for mange, sagde hun.
— Ja, ja, nikkede Fru Knudsen.
— Men man forstaar dem ikke rigtig, sagde Konfe-
rensraadinden ind mod Øret af Veninden : forstaar dem
ikke — hverken den ene eller den anden.
— Næ, næ, rystede Etatsraadinden.
— Man ser bare, Du, at noget er der i Vejen,
sagde Konferensraadinden. Og Skylden er vel vor,
Anna, sagde hun : vi har vel ikke forstaaet at passe rig-
tig paa dem.
— Konferensraadinden havde Taarer i sine store go-
de Øjne; hun tænkte paa Asta, som var hendes kære-
ste og nu „sad derovre op passede Syge" . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free