- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
10

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 10
— Saa skulde vi nok flytte det til Skovrideren, sagde
Tine, lavt som før, og gik, fulgt af Sofie Stuepige, der
skulde hjælpe.
I Gangen aabnede hun Døren til Dagligstuen. Lam-
pen brændte roligt paa det tomme Bord, og Dørene til
de andre Stuer, der stod aabne, laa som tre stille og
mørke Gab ud mod det forladte Rum.
— Sybordet har hun med sig, sagde Sofie.
-—•
Ja, sukkede Tine. Pladsen paa Forhøjningen var
tom.
— Og saa Billederne, sagde Sofie og pegede.
Rundt om Spejlet gloede de lyse Pletter paa Tapetet
frem. Mærker af Portrætterne, der var tagne ned.
Graaden vilde op hos Tine ogsaa, og hun vendte sig
:
Ja, lad os saa ta’e i, sagde hun, og gik med Lyset op
ad Trappen ind i Sovekamret. De to Senge stod ved Si-
den af hinanden, dækkede af det samme Tæppe — det
var det, Tine havde strikket nu til sidste Jul; ved Fod-
enden stod Herlufs Tremmeseng, tømt.
Ved Synet af den tomme Seng begyndte Sofie at van-
de Høns igen, med Tællelyset i Haanden, mens hun
talte om, da „Drengen" var lille; hun havde været Her-
lufs første Barnepige, og der var for hende i Verden
ikke anden Dreng end han.
Han var knap fød’, da jeg blev hans Barnepi’, sagde
hun paa sit Købstadjysk, en sær indeklemt Sprogart
:
hun syntes at have Besvær med rigtig at aabne Munden,
og hun slugte de allerfleste af Sprogets E’er.
— Han vild’ aldrig bæres af andre end af mig og
saa Fruen — hun snøftede mellem hvert Ord — nej,
han vild’ ikke ....
— Jeg har baaret ham no’en Gang’ over til Fruen,
sagde hun, om Morningerne ... for der vilde han over
— hun smilte pludselig gennem Graaden — og ha’e
Varmen, den Strik, sluttede hun og græd igen.
— Ja, sagde Tine, der sad paa Sengekanten.
Hun tænkte paa Vintermorgenerne, naar hun med
Tørklædet om Hovedet løb herned, mens det lysnede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free