Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 TINE
ken, og Deres Majestæter vendte tilbage til Køben-
havn."
Berg foldede Avisen sammen; uden at nogen talte,
rejste Tine sig til Farvel.
Saa sagde Berg, idet han lænede Hovedet mod Væg-
gen og saa langt ud i Stuen — som én Gang før
:
— Hvor Drengen dog græd, da han kom i Baaden.
Sofie skulde følge Tine, og de fik Lygten tændt. Dens
dinglende Lys faldt ujævnt hen over Hegn og Pil.
Sofie talte om Varsler og Tegn
:
— Der var nok af dem — der ha’ed’ ikke været for
rart i Skovridergaarden, nu i Sommer — saa det huse-
ret’ ved Nattetider.
— „Vognen" ha’ed’ hun da hørt den alene tre Gang’
— saa tydelig den var svinget op for Trappen den
sidste Gang. Og da de kom ud, var der ikke mer Vogn
end bag paa en Haand — -
— ikke mer end bag paa min
Haand, det saa ogsaa Fruen.
— Og det véd En da, sluttede Sofie og snøftede,
hva’ saa’en Kørsel betyder . . . naar’et til fornummes tre
Gang’ . . .
Tine talte ikke, og de blev ved at gaa frem i Mørket.
Hunden i Per Eriksens Gaard fo’r op, og inde hos Jom-
fruerne Jessen vaagnede Moppen.
— Ja, Gud hold’ sin Haand over baade Herren og
Fruen, sagde Sofie i en Tone, som kastede hun Jord
paa dem begge.
Tine drog Vejret som En, der frysende vaagner
:
— Hvor det bliver koldt ved Dannevirke, sagde
hun.
De var naaet til Drejningen ved Kroen, og Tine vid-
ste, at Sofie var angst for at komme for nær til Kirke-
gaarden Nattestunder.
— Nu kan jeg gaa alene, Sofie, sagde hun .-
Tak nu,
Sofie. Og saa passer Du nok Skovriderens The, saa den
bliver, som den plejer — ikke?
— Jo, Farvel Jomfru Tine.
— Farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
