- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
29

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29 TINE
Hun huskede Vintermorgnerne, naar alle „Fa’rs
Børn" kom til Skole i Mørke og Moder trillede dem ud
af det meget Tøj inde i Sovekamret, mens Tine saå for-
undret til fra Sengen. Og saa sang de Morgensangen,
mens hun fik Kaffe paa Dynen.
Om Søndagen var der Glasvæg for Præstens Vogn,
og Kordrengene sad i Køkkenet paa Bænken ved Span-
dene og fik Kaffe i Husmandskonernes Spølkummer for
at varme sig, mens Præsten prædikede.
Men lidt efter lidt længedes Dagene og Snemanden
blev sort og lind. I Syskolen hos Jomfru Jessen om Ef-
termiddagen saå de uden Lys. Eftermiddagsskolen var
forbi og for sidste Gang hujede „Fa’r"s Drenge hen
over Pladsen ; nu havde hun og Kroens Katinka „Torvet"
ene — de spillede Paradis, mens det skumrede.
Moder og Madam Henrichsen kom i strikkede Tørklæ-
der frem i Dørene, og Fader røg sin Pibe paa Trappen.
— Den lider. Vintren nu, sagde han over til Smeden.
— Hun lider, svarte Smeden, som skoede Lars
Erik’s Skimlede.
Stæren kom i alle Skolens Kasser og endelig Stor-
kene, Kroens Stork lige midt paa Gavlen. Drenge og
Piger sang til den i Frikvarteret, i store Kredse, mange
Dage. Hver Mand, der skulde til Kros eller til Kirke,
gav sit Besyv med om Storken. Der var Tegn og Mær-
ker og Varsler at tage af, om den fløj højt eller om den
fløj lavt og naar den gik i Mose — baade for Somren og
Sæden og for Regn før Skt. Hans.
— Den kom sent, den bringer Varme, sagde Bølling.
Han vidste Datum for, naar Kroens Stork var kommen
siden 39, da han selv kom i Skolen. Han førte Bog med
baade Stork og Stære i sin tyske Almanak.
Foraaret kom, og Vinduerne blev lukkede op i Skolen.
Ud over Pladsen hørte man det som en travl Summen
af Bibel og Landkort og Katekismus.
Saa sang de tilslut med høje Stemmer, mens Bølling
slog Takten med den store Pegepind; Madam Henrich-
sen gik saamæn tit ud i sin Dør blot for at høre til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free