Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 TINE
— Naa, Niels Lars, sagde Madam Bølling, e r det saa
gjort?
— Ja, Madam, svarte han, nu er der Plads.
— Ja, Gud ske Tak, hun maatte stride haardt — ja,
Gud ske Tak ... Ja, saa Godnat, Niels Lars, nikkede
Madam Bølling.
— Godnat, Madam.
Og Graveren gik, med Spaden, nedad Gaden, bag
Kroen, mens der blev stille paa Pladsen, hvis Luft var
fyldt af Buksbom, Hyld og Lind.
Næste Morgen blev Pladsen strøet med Blade og
Sand. Det var tungt for Bærerne at naa op forbi Kro-
længen med Liget; de hvilte midt paa Pladsen, med
Kisten stillet paa de sorte Bukke. Saa gik de videre ind
paa Kirkegaarden. Graven var tæt ved Muren, og Madam
Bølling og Tine hørte Talen inde i Køkkenet.
Om Aftenen gik Madam Bølling ind at se paa Kranse.
Efter Eftersynet kom hun til Sæde paa Trappen med sin
Strømpe. Madam Henrichsen sad ovre hos sig mellem
de to hvide Søjler.
— Saa er hun henne, sagde Madam Bølling: Og
Gud ske Tak — hun stred sin Strid.
— Ja, hun var et Skrog, bekræftede Madam Hen-
richsen.
— Men Gud løser op til sin Tid, sluttede Madam
Bølling, og de strikkede tavse videre.
Tine og Katinka kom op om Kroen Arm i Arm. De
gik til Præsten sammen nu. De sang, mens de løb hen
over Sand og Buksbom.
Aarene gik.
Helg og Søgn og Høstens Tid — Uge paa Uge, fra
Søndag til Søndag.
I Degnegaarden skiftedes de til at gaa i Kirke nu,
Moderen og Tine; én maatte jo blive ved Huset: Pasto-
ren skulde jo have sin ordentlige Kaffe efter Tjenesten.
Idag var det saa varmt og stille, at Tine havde lukket
op til begge Sider under Kirketiden. Solen laa frem over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>