Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 TINE
Flødekumme, mens Tine bød Kaffen om til dem og Ka-
pellanen. Det var, som fik Tine det saa underligt i Skul-
drene og blev helt stivarmet, bare hun var i Stue med
Kapellanen. Og Øjnene stod stirrende helt ud af Hove-
det paa hende, blot han talte til hende, som nu.
Saa hørtes en Vogn omme bag Krolængen, og Tinka,
der fniste ude paa Pladsen med Landhandlerens Sønner
fra Notmark, fordi hun saa Kapellanen og Tine ved Vin-
duet, maatte til Siden for Gammelgaards Brune, som
satte op imod Skolen. Kortspillerne i Kroen vendte sig
i Sædet : Naa — saa det er h a m, der javer med Dyrene,
sagde Knud Smed, og de spillede videre.
Tykke Sten var pustende og svedig kommen af Vog-
nen og rystede Benene paa Skolens Trappe efter det
lange Sæde. Der er ellers nyt, sagde han, efter at han
var kommen ind og havde givet Haandslag rundt og
havde faaet sig sat: I har saagu’ faaet Skovrider ud-
nævnt, Folkens — iforgaars. Berg hedder han, sagde
han og gav Kapellanen „Berlingske" til Eftersyn.
— Saa blev’et ikke ham fra Graasten, sagde Bøl-
ling.
— Og det var godt det samme, erklærede Madam-
men.
Kapellanen læste Udnævnelsen op; H. R. Berg hed
han og var Premierløjtnant i Reserven; og der blev en
Debatteren om, hvem han kunde være og hvorfra han
var. Det kunde være af de Bergs fra Gram, mente
Bølling, der var en Forstraad Berg i 1829. . .
— Det huskede Madammen ... De var egentlig
kommen oppe om fra Kolding . . .
— Og var ret en herlig Familie, sagde Bølling.
De to Gaardkoner paa Fløjene begyndte ogsaa at tale
med halvhviskende Røster —- om den gamle Forst-
raads : de havde begge to været med til at vaske den
salig Forstraadinde den sidste Gang — hun laa med
Hovedet paa baade sin Bibel og sin Salmebog ... Og de
blev ved at tale om Ligstue og „Klædning" og Begra-
velse, til de blev meget rørte og tørrede Øjnene med de
H.B. IV 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
