- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
37

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 TINE
Vinduerne i Stadsstuen, Bølling var mest paa Lodden nu,
da der ikke var Skolegang.
— Tine, Tine, raabte Madam Bølling til Datteren, der
voksede Traad — : de fra Rønhave . . .
Rønhaveren svingede om Krolængen med en stor
Holstenskvogn fuld af Fremmede.
— Nu har de vist Snesen, sagde Madam Bølling.
Hvor de faar Plads, Du . . . hvor de lægger dem, Tine,
sagde hun. Og hun regnede op, hvordan de vel kunde
„lægge dem" paa Rønhave.
Tine blot nikkede og nikkede, til Vognen var forbi.
— De tre med Hattene var der ikke i Torsdags, er-
klærede Madam Bølling saa til Slut og strikkede igen.
De fra Notmark kom forbi og Skovriderens med alle
deres paa en Høstvogn. Der blev en Viften og en
Vinken, mens Fru Berg raabte til Vinduerne:
— Til Storskoven — til Storskoven, raabte hun,
mens de Fremmede sang hen ad Vejen
:
Det Land endnu er skønt,
thi blaa sig Søen bælter,
og Løvet staar saa grønt,
og ædle Kvinder, skønne Møer
og Mænd og raske Svende
bebo de Danskes Øer.
— Den Sorte? er det hendes Bro’r? spurgte Madam
Bølling.
— Ja ... saa Du Skovrideren, at han nikkede?
sagde Tine, som lod Sytøjet ligge i sit Skød.
Saa kom Bispens med to gamle Vallø-Stifts-Damer i
Kaleche; Madam Bølling hilste ved at neje lige til Gul-
vet paa Forhøjningen. Og Stens kørte forbi med deres
Studenter: Hele Øen havde Fremmede nu.
Katinka, der ikke veg fra Krobænken den lange Ef-
termiddag, maatte over og udøse sit Hjerte. Hun havde
bevægede Tider om Sommeren : For man bli’r anskudt,
Madam Bølling, af de Københavnere, sagde hun.
— Aa — der var Studenterne hos Stens og ham, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free