Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 42
fra Baaren, paa én Gang, midt i Ligstuen, i alt sit hugne
Ligtøj.
... Da Tine skulde hjem, vilde Skovrideren følge
hende. Men hun løb alene .-
det var jo maaneklart og
ganske lyst.
Saa underligt det dog var : herude, i den friske Luft,
mens hun løb, kom alle Stumperne af Skovriderens
gamle Breve igen i hendes Tanker; hun kunde dem jo
udenad, Sætning efter Sætning.
Julen kom nær. I den sidste Tid maatte Tine hjælpe
Fru Berg med hendes Presenter. Fru Berg blev aldrig
færdig med sine Gaver og der var altid saa rigelig med
halvsyede Ting paa Julebordet
:
— Aa, hva’, sagde Fru Berg, man syr dem efter
Nytaar.
Men Tine tog i alle Fald nogle af Gaverne hjem og
syede om Natten ved’et Lys, med Kanevasgarnet spredt
over Dynen. Hendes Fingre hovnede op, saa koldt som
det var.
Og Julen kom og den gik.
Det var Hellig-Tre-Kongersaften. Tine kom ned i
Skovridergaarden i Mørkningen. Fru Berg havde siddet
ved Vinduet med en Bog og stjaalet det sidste Dagslys.
— Saa de dog snakker om den Kærlighed, sagde
hun og slog Bogen i. Hun flyttede sig hyggeligt hen til
Kakkelovnen til Tine.
— Ja, sagde Tine langt og saa ind paa Favnebrændet.
Men hvad er den da? spurgte hun.
Fru Berg lo højt op; det kom saa pudsig grublende
fra Tine. Men saa holdt hun op at le og sagde, mens
ogsaa hun saa ind i Ilden
;
— At være to sammen, tror jeg — og være glade,
sagde hun sagtere. Og de sad begge to stille, foran Il-
den, til de gik ind at tænde Træet.
Skovrideren og Fru Berg og Tine sad og snakkede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
