Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49 TINE
Fortrøstning og vort Haab — og han rettede sig rank,
saa det hvide Bryst stod frem som et Panser — at Dan-
nevirkedagen, den vil vække vort gamle Land. Femten
Aar har vi ventet, til vi næsten fik ventet os i Søvn.
Bøjet os har vi — og Provstens Stemme sank, den hav-
de saa let ved at antage Fald som af vuggende Jamber
— til vi blev næsten en duknakket Flok . . .
— Ja, ja, raabte de, og de, som sad endnu, kom op
at staa.
— der ikke havde egen Vilje i vort eget Hus. Og
sørgeligt gik Indrømmelsernes Spøgelser gennem Lan-
de. Men saa en Dag ilede Folkets bedste Mænd forud
for Folkets Tvivl, og nu er Stunden naaet, den Stund,
som disse Mænd har villet. Ja — og Præsten løftede
Røsten, mens det gav ligesom et pludseligt Sæt gennem
alle de Mænd, der lyttede, Skulder ved Skulder — vi
har deres Ord derfor, som de „med velberaad Hu" have
villet. Thi Danmarks Hjertesag — de vidste det — den
maatte fægtes ud. Nu kunde der — forstod de — ikke
krybes længer som Hunde ved Tyskens Bord, hvis ikke
det dyreste skulde gaa os af ubodelig Eje og —^ S e 1 v-
agtelsen skulde glemmes i dette Land ...
De raabte alle Bravo og „Hør" og hede Ord, som
ingen forstod, mens de saa paa ham med aabnede
Munde.
— Ja, raabte han og løftede Haanden halvt, mens
han selv aandede svært, den har de villet redde ad den
lige Vej. Danmarks Selvagtelse er det, som værnes
i denne Stund.
Han tav.
De raabte ikke mer, stod tavse lidt, mens Sten og
Forpagteren fra Vollerup pludselig løftede Armene, som
svingede de et Par voldsomme Vægte i deres Hænder.
Saa løstes de i Grupper paany, og talte igen — om
„Sejren" og „Slesvig" og „Retten". Ja, hørte man Graa
sige over dem alle : Gud vil skærme Tyra Danebods
Vold; medens Kammerherren, der stod tæt ved den
sammensunkne Provst og skulde „sige noget" og ikke
H. B. IV 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
