Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69 ^
TINE
— Jo, lød Stemmen blødt, og det er alt for meget —
alt for meget . . . Tak.
Hun hørte hans Trin fjerne sig, mens hun sad paa
Sengekanten; hun havde faaet Taarer i Øjnene. Saa
klædte hun sig af og gik i Seng, langsomt og stille.
Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var
hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun
saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de
mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe
og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syn-
tes hun, det døde Hus.
Og Skovrideren, han var „derude", og man vidste
ingenting.
Men nu var der saa trygt, iaften var her stille og
trygt . . .
Tine laa og smilte. Hun tænkte paa Brevet og paa
Herlufs „Hils" og paa Skovrideren, som han havde
siddet der paa Skorstenen.
Ja, at det var blevet saadan : nu var hun da slet ikke
mere bange for Skovrideren.
. . . Der listede En paa Sokker gennem Borgestue-
Gangen. Det var Maren.
Saa blev der ganske stille i Huset.
Tine fo’r ud af Sengen, ud paa Gulvet, ud i Køkkenet
paa bare Ben, som hun var.
Det første Horn havde hun hørt i Søvne og var fa-
ret op.
Jo — det var — det var Alarm . . .
Alle kom op, oppe og nede. De løb allerede i Storm
over Gaarden. Tine fandt intet Lys, fik Klæderne om
sig, raabte ud i Gangen
:
— Sofie, Sofie.
Skridt lød inde og ude. Stemmer allevegne. Tine
raabte igen
:
— Sofie, Sofie, og gik tilbage. Hun fik tændt et Lys,
som Trækken slukte.
I Gangen løb Officerer forbi i Mørket. Oppasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
