Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 TINE
— Noget kunde man gøre for at holde sammen paa
Tingene.
— Og Du maa holde Pigerne til, sagde hun.
— Ja, Mo’r, ja.
— Men alting — og pludselig slog Tines Stemme
over og det var, som skulde hun hulke — er ogsaa ude
af Gænge.
— Ja, ja, min Pige, sagde Madam Bølling sagte, og
hun begyndte selv at græde igen, mens hun klappede
Datterens Hænder.
.... Madam Bølling var gaaet over Gaarden til Le-
det.
Træt satte Tine sig paa Blokken ved Skorstenen : De
andre talte og h u n hørte ikke, de gik om hende og
hun sansede dem ikke, for hun havde kun én Tanke,
Nætter og Dage blot én Tanke, der skar gennem tu-
sinde :
— Naar de bringer ham blodig — saaret
og blodig.
Da Madam Bølling var ude af Ledet, gik hun hen ad
Markvejen. Hun vilde ud til Per Erik’s. Det var saa
meget klejnt med ham paa det sidste ; og ingen fik jo
Stunder til at hæge om en syg Stakkel nu.
Men oppe paa Markhøjen saå hun pludselig Bølling,
helt oppe paa Kammen, ved Siden af Lars Avlskarl med
Ploven.
— Men at Bølling var klavret derop, — Madammen
satte næsten i Løb op over Pløjelandet —: Var det et
Sted, i Vind og Vejr, for den syge Mand, elendig som
han var.
— Bølling, Bølling, raabte Madammen.
Men hun hørte ikke mer — ikke sin egen Røst. For
hvert Sekund, mens hun løb op imod Bølling paa Bak-
ken, steg Kanonernes Drøn. Nu naaede hun Toppen.
Som et uhyre Tæppe, gennemboret af Batteriernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
