Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 TINE
ørkesløs sad hun kun paa Fruens gamle Seng og stir-
rede paa de tomme Puder.
Der kom en Vogn ind i Gaarden. Hun kendte Baro-
nens og Højærværdighedens Stemmer.
De gik ind.
Baronen kom fra Sønderborg. Han var i Ekstase, i
ren Ekstase over sine Englændere
:
— De løb frem, Deres Højærværdighed, foran Skan-
serne, midt i Kugleregnen — de ligefrem søger Dø-
den, sagde han.
Baronen var helt ude af sig selv.
Men Højærværdigheden interesserede sig mindre for
Englænderne. Han talte kun om Sønderborg, om Bom-
bardementet. Han var oprørt, indigneret, han fortabte
sig i ophidsede Ord
:
— Det er en Krænkelse af Folkeretten — en aaben
By — det er en Forhaanelse af Aarhundredet.
Tine hørte hans brede og befalende Stemme, der for-
bitret lød op mod Kanonernes Lyd, helt op til hende i
Sovekamret
:
— Men vi vil ikke blive Svar skyldige. Vi vil svare
— sagde han, og han maalte Gulvet — vi er vel Herrer
paa Havet. Vi vil tage Repressalier . . . Vor Regering vil
handle . . .
Han blev ved, talende højere og højere, udstødende
sine Trusler mod aile Østersøens Byer, mod hvert Han-
delsskib, mod alt hvad der kunde være Prise, og stadig
maalte han Guivet, mens Kanonerne ligesom svarede
med deres dumpe Drøn.
— Og Europa vil ikke se derpaa. Maalet er fuldt.
Det er Draaben —• det er Draaben — Europa vil rejse
sig — vær vis derpaa . . .
Og han standsede pludselig i sin Gang foran Baronen
og sagde:
— Hvad si’er Deres Englændere?
Baronen fortalte om de to Gentlemens Raseri og gen-
tog alle de to Skindklædtes Eder. Og Hans Højærvær-
dighed nikkede stille, staaende midt i Stuen, seende ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>