Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81 TINE
Vognes — blev hun staaende, ved Anders Tækkemands
Hus: herude paa Vejen kunde hun ikke se dem, her
kunde hun ikke staa.
Hun vendte sig og gik ind.
— Det er de Saarede, sagde hun blot.
Ane rejste sig med sine to paa Armen. Ja, de skal
vel til Hørup Hav, sagde hun langsomt og fik Slagbæn-
ken visket af med sit Forklæde.
— Ja, nu har de sat Førligheden til, sagde Krøblin-
gen, der sad ved Ovnen bag Tine.
Tine vendte sig hastig mod Svogeren og saå angst paa
ham: paa hans Ansigt, der var underlig fortrukket som
en Dværgs, og de to Benstumper, der hang ned fra
Sædet som to Bylter.
— Aa—aa, Gud, ja, stønnede hun sagte og sank ned
paa Bænken.
De hørte Vognene komme nærmere, som svære
Fragtlæs lød det paa Vejen. Krøblingen satte med sine
Krykker over Gulvet hen til Vinduet.
— Dér er de, sagde han : Se Kuskene — de
gaar.
Tine løftede Hovedet, bleg uden en Blodsdraabe : de
laadne Heste trak den første Vogn forbi. Hun rejste sig.
Vinduernes Gyldenlakker rev hun til Side. Hun syntes
kun, hun saå nogle hvide Ansigter gennem et flimrende
Rødt — hvide Ansigter ... af Fremmede, endnu af
Fremmede.
Sagte Jamren lød der. Nysgerrig var Krøblingen hop-
pet ud til sin Sten ved Vejen.
Tine blev ved at staa — med Gyldenlakkerne i sine
Fingre: aa, den Jamren der lød. Og der rullede Vogn
paa Vogn forbi.
Ane kom frem bag hende med de to paa Armen
:
— Ja, ja — aa ja — de faar deres Kors nu; de vil
faa deres Kors nu! Ih, nej, ih — nej, se, Herre Gud,
se, saa Blodet dripper . . .
Tine saå dem — Vogn efter Vogn.
H. B. IV 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
