Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 84
Liv, sagde hun og fulgte med Øjnene den sidste Vogn,
som langsomt bøjede bort.
Tine stod midt paa Pladsen ved de tomme Spande.
Saa saå hun Forældrene staa deroppe i det samme Vindu.
Og hurtigt slap hun alting og gik ind.
Hun vilde ikke sove i Skovridergaarden inat. Hun
vilde blive herhjemme og være her en Aften igen og
sove paa Sofaen — det var ingen Ulejlighed. Bølling
sad med hendes Hænder i sine i den gamle Krog. Han
var saa glad, som havde han faaet sin Datter hjem fra
en lang Rejse.
Det begyndte at mørkne, og Tine tog et Sjal om sig
og satte sig ud paa Bænken paa Trappen. Kanonernes
sidste Larm var død hen og alt var blevet tyst — stille
som en Husvalelse. Kun fra Smedjen lød den vante og
hjemlige Hamren.
Saa hørte ogsaa den op : Drengen fik lukket og stæn-
get, og Smeden kom hen over Pladsen med sin Hund.
— Saa holdt de da inde en Gang, sagde han og hil-
ste op til Tine.
— Ja, svarte hun.
— Og Guds Fred over dem, der er gaaet hen, sagde
Smeden langsomt.
— Godnat, Jomfru.
— Godnat, Knud Smed.
Smeden gik videre ned ad Krogyden, med sin Hund.
Tine blev siddende. Stille ragede Hegnenes Pil op i den
mørknende Luft.
De havde drukket The. Bølling var kommen
til Ro i sin Stol og Madammen var ilag med at strikke
Hæl. Tine sad nede paa Forhøjningen, med Hænderne
i sit Skød.
Madam Bølling talte om „dem derovre" — Fruen og
lille Herluf.
— Ja, hvad maa hun lide — at sidde der og vide
ingenting — ja, hvad maa hun lide.
— Ja, sagde Tine langt og mildt.
Hun lænede Hovedet tilbage mod den gamle Kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
