- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
91

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91 TINE
venhjelm var inde hos Tine i Spisekamret. Den rø-
gede Skinke skulde ned fra Loftet, og Tinka satte op
ad Trappen med Løjtnanten i Hælene.
Tine gik frem og tilbage og lavede til ; ind gennem
Dørene saå hun Skovrideren, som sad og skrev ved
sin Lampe.
En Officer kaldte til Bords ved i Gangen at dundre
paa en gammel Bakke, og Tinka tumlede ned ad Trap-
pen med Skinken og et slukket Lys. Tinka var altid
forpustet og hed, naar hun saadan havde hentet noget
i Krogene, og rystede sig som en Topand, der kommer
af Vandet.
Majoren, der kom ind, kildede i Forbigaaende Tine
gammelmandsmæssig ned under Hagen, hans gamle
Fingre naaede ikke længer
:
— Det er det bløte AIs, sagde han, det bløte Als —
og gik ind til Bordet, mens Tine raabte paa Sofie, der
stadig blev i Sergeantlokalet.
— Det er ikke saadan at slippe for de Krigere, sag-
de hun, da hun endelig kom og gik ind med Maden.
Tinka satte sig med skrævende Ben paa Blokken og
pustede
:
— De har ’et jo saa haardt, min Pige, sagde hun
til Tine, hun havde maaske en Fornemmelse af, at der
kunde tiltrænges en Undskyldning for hendes Til-
stand.
Efter Bordet sad Tine og Tinka i Kamret. Berg
kom derind. Først blev han staaende i Døren, længe
lænet til Karmen og rygende ; indtil Tine sagde, med
bøjet Hoved
:
— Men vi! Skovrideren dog ikke sidde? og rejste
sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeover-
for, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende,
sagde han.
Det var Tinka og ham, der talte — og mest ham.
Han fortalte næsten altid om sin Ungdom nu : om da
han var paa Skolen og da han blev Løjtnant — om
„de første Aar", „de glade Dage", sagde han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free