Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93 TINE
„Ih, Gud bevares, skal den Sorg
ramme det prægtige Pjaltenborg!"
Julia, Julia, Julia, Julia Hopsasa!
Brevet var mest Spørgsraaal, fulde af Angst, og Ta-
len om „gamle" Dage med „Husker De?" og „Husker
De?" igen.
Tinka sad og vuggede i Hofterne til Løvenhjelms
Sang, mens Tine blev ved at læse det lange Brev, Side
efter Side.
— Ja, Du, sagde Tinka, da hun sluttede, og tog Vej-
ret: det er længe siden.
— Ja, sukkede Tine og slap Brevet : Længe siden.
Nej, hun hørte ikke mer Fru Bergs Stemme i Orde-
ne og hun saå ikke hendes Ansigt mellem Linjerne,
hvor gerne hun saa vilde. Det var saa langt borte det
altsammen. Og der var som ingen Hjælp nu hos Min-
derne mer.
Inde i Dagligstuen sang Løvenhjelm og slog i Ta-
sterne til ; Tinka kvædede med, mens hun lo
:
Og hvem der nu i Sengen laa,
naaede knap at faa Bukser paa,
men hvem der stod og sov — Hurra!
frelste sit Liv og sit Tøj endda.
Julia, Julia, Julia, Julia Hopsasa!
Sangen holdt op.
— Du, sagde Tinka og slog ud med Haanden, ind
mod Dagligstuen: Han er dejlig.
Tine løftede Blikket fra Brevet, som endnu laa foran
hende. Hun vidste ikke, at hun læste og læste atter og
atter de samme Ord deri
:
„Hvorfor skriver Henrik saa sjældent, og naar han
skriver, saa kort og hastigt? Det er, Tine, som om der
slet ingenting stod i hans Breve i den sidste Tid."
— Om vi saa fik gjort ved Sengene, sagde hun og
satte Punchen bort.
. . . Hun kom ind i Skovriderens Stue for at ryd-
de op.
Under Lampen i den aabnede Mappe laa Brevet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
