Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 TINE
ling tyssende. Tine havde helt krampagtig slaaet Ar-
mene om hans Hals.
Tine havde bragt Suppen ind og sad ved Appels
Seng.
Rundtom var de Syge ved at falde til Ro.
Kun henne ved Vinduet skrev en Sygepasser endnu,
bøjet ned ved et Tællelys, for en Saaret, der dikterede
Brev til sin Kæreste, siddende halvt op i Sengen. Det
gik saa langsomt baade med at tænke og med at skrive.
Appel havde talt om Viborg og dem derhjemme. Nu
laa han med lukkede Øjne.
Henne fra Vinduet hørte man den Saaredes Stemme,
der udtalte alle Bogstaverne, ligesom om han stavede.
Appel slog Blikket op
:
— Aa — De véd ikke, hvor hun har kønne Øjne,
sagde han og saå op mod Lampens rolige Lyskreds,
mens han smilte.
Lidt efter sov han, og Tine rejste sig stille.
Hun gik hjem til Skovridergaarden. Aftenen var mild.
Bag Smedens Hæk brød en af Kroens Piger frem, fulgt
af en Soldat.
I Mørket stod en Haandvogn midt paa Vejen. Det var
Krøblingens Vogn med Øllet — han var paa Vejen
hjem. Han kendte Tine, og han begyndte at tale til hen-
de, siddende mellem de to Hjul foran den tomme Tønde
:
— Jo, den gik godt nok — om man saa’n ku’ hold’
’en gaaende — Ane forstod ’et at bland’ det tynde
01 ....
Den Krøblede blev ved at snakke.
Tine gik fra ham : Han havde været til Kros.
To Nætter efter blev Tine hentet hjem.
Det var Madam Bølling selv, som kom og slog paa
hendes Rude. Det var rent forskrækkeligt med Bølling.
Mælet havde han ligesom faaet helt let igen, men med
Hovedet var det galt. Forvirret talte han og var ikke til
at holde i Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
