Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.125 TINE
De var alle forbi, og man hørte kun den Krøbledes
skingrende Stemme og et Par pludselige Kanondrøn
over Landet, der syntes at hilse Solens Nedgang.
— Farvel, sagde Tine, der stod ved Døren ; og hun
gik hen over Markerne. Men pludselig, midt i den ufor-
klarlige Angst, der havde grebet hende, sagde hun
:
— Hvor han har lidt! Og hun smilede under en ube-
skrivelig Glæde: hun skulde trøste ham, pleje og trøste
ham.
Hun løb stærkere, saa hurtig hun kunde, hjem over
Marken.
Hun mærkede ikke, der var ganske stille i Gaarden,
skønt den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor
alle Officerer var inde, var dødt og uden Støj.
Hun kom forbi Sofie, der sad paa Huggeblokken og
græd, sagte, uden Ord, og hun gik ind i sit Kammer,
hvor det duftede af de grønne Bukkar og hvor de blaa
Anemoner stod friskplukkede i Karmen.
Hun tog Stjernedugen frem, som hun havde gemt til
Side, og hun lagde den paa det lille Bord. Hun stillede
Tallerkenerne frem og dækkede, og hun saa til hans
Livret, som hun havde lavet iaftes silde, da alle var til
Ro; og hun satte Glassene frem, hvoraf han skulde
drikke.
Hun blev ved at gaa omkring ved det hvide Bord,
puslende med ingenting; hun tænkte ikke paa, at han
tøvede — lykkelig ved kun at sysle her, hvor de skulde
være sammen.
Saa hørte hun hans Trin, og hun gik hen mod Døren.
Hun rakte Hænderne frem og smilede, men pludselig
lod hun dem synke igen — han saa dem ikke ; og Or-
dene, hun havde længtes efter at sige, hun fik dem paa
én Gang ikke frem ; hun stod kun maalløs, ventende, i
uforstaaende Angst foran hans aandsfraværende Øjne,
der ikke saa hende, ikke kendte Kamret igen, ikke hil-
ste hende.
Hun gjorde kun én Bevægelse — pludselig, maaske
uden at vide det; hun gik tilbage og hun stillede sig for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>