Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 130
Stive, som var de livløse. Hun fandt ingen Ord, hun tog
kun Tine om Haaret og blev ved at glatte det, glatte og
glatte det.
— Tine, Tine, sagde hun.
Tine løftede blot sit tunge Hoved og et Øjeblik saå
hun paa Tinka med Øjne som en Hinds, der døer —
uden at fatte Døden.
Tinka lod sine Hænder synke, og endnu en Gang
saå hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om
Spejlet.
— Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde.
Hun tog Tines Hænder, der ikke gengældte hendes
Tryk; og stille gik hun ud.
Da hun kom frem ved Længen, mødte hun Berg.
— Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra?
— Fra Tine, svarede Tinka haardt.
— Godnat.
Tinka løb ned ad Alléen ; og, mens hun tænkte paa
Løvenhjelm og paa ham den anden, den Fremmede, der
havde været der i Kroen kun den eneste Nat, løftede
hun pludselig sine Hænder som til en Trusel eller kun
i Fortvivlelse.
Berg gik videre; i Længerne var der stille, alt var
til Ro.
Paa Gaardtrappen stod en Officer, der i sin Dødtræt-
hed ikke en Gang kunde sove.
— Natten vil blive haard, sagde han og pegede i
Retning af Skanserne.
— Ja, haard, sagde Berg.
Kanonernes Bulder sang gennem Nattens Mørke, saa
det gav dumpe Genlyd i Jorden, og Trappen sitrede un-
der dem, hvor de stod.
— Og heller ikke Søvnen er kvægende, sagde Offi-
ceren langsomt.
Berg svarede ikke. Men de tænkte begge paa den
tunge Dvale, der faldt over de Dødtrætte, mens Dagens
Raab : „Dæk Dybbøl — Dæk Avnbjerg — Ragebøl
dæk" blev ved at skræmme de lammede Sovende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
