Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 134
Hans Højærværdighed rullede ind i Gaarden. Han
var ophidset og søgte Majoren, men han maatte vente
og vandrede op og ned mellem de Unge, mens alle lyt-
tede efter Stemmerne derinde og i Gaarden Soldater-
ne gjorde deres Dont uden at se og uden at tænke.
Og midt under Forvirringen og Larmen spiste de og
drak de. i Hold, mens Sofie bar Mad ind og Mad ud.
Døren til Majorens Stue gik op, og Højærværdigheden
vilde styrte sig over de to Herrer af Staben. Men de
gik ham forbi med en Hilsen, der brat brød hans Ord-
strøm af, og de vendte tilbage til deres Heste. De følte
ikke mer Dyrene under sig og ikke deres egne Lem-
mer, og deres Øjne brændte som hos en Lods, der stri-
der med Mørket.
Kaptajnen vendte tilbage, men ingen turde spørge.
Fra Majorens Stuer hørte de Højærværdighedens
Stemme høj og ophidset. Han havde hørt, fra Hoved-
kvarteret hørt, at Skanserne, at Stillingen skulde røm-
mes.
Han vilde ikke tro det, det var ikke muligt og det
turde ikke tænkes : Folkets Tro kunde ikke sviges for
anden Gang.
Provsten blev ved at tale, men Majoren svarede
ham ikke. Han sad kun med Blikket fæstet paa Vin-
duet: i Alléen gik de stilfærdige, ludende Soldater og
paa Vejen sled de Nysaaredes Konvoj sig langsomt
frem i Solen.
Hans Højærværdighed saå intet. Han gik kun ophid-
set op og ned med store Skridt som paa Offerdage i sit
Sakristi og talte højere og højere : Stormen var jo alles
Haab og nu taltes om Tilbagetog.
— Men Regeringen vil kende sin Pligt — den vi-
ger ikke tilbage — den vil ikke taale et nyt Dan-
nevirke — den vil give sine Befalinger.
— Den har netop givet dem, Hr. Pastor,
sagde Majoren, der ikke tog Øjnene bort fra de Døen-
des Tog, som førtes hjem i Solen.
Begge Herrer tav og Hans Højærværdighed brød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>