Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 136
Stien bag hende ; heller ikke hans Stemme naaede hen-
de længer. Hendes forvildede Tanker tænkte kun ét:
han elsker ikke mer. Og Sjæl og Legeme følte kun én
Smerte : Gyset fra inat.
Fuglene sang over Engen; alle Buskes klæbrige
Knopper lyste — i Udspring — i Solen.
Lidt efter lidt var Berg træt holdt op med at tale; han
fik jo intet Svar. Og mens han gik bag ved hende — hun
gik saa tungt, med halvbøjet Hoved — spurgte han kun
sig selv, hvordan han vel nogensinde havde kunnet at-
traa dette Menneske.
De naaede Højens Fod, og Skridt for Skridt voksede
Kanonernes Døn. Saa saå de fra Toppen det hærgede
Land, mens de stod ved Siden af hinanden.
De grønne Agre var nedtrampede og Flokke af herre-
løst Kvæg løb hen over Markerne. Vejene laa som
mørke Sumpe og de afbrændte Huses sværtede Mure
gabede op imod dem.
Bag Skoven stod Rønhaves Brandsøjle op som et
Sørgebaal, der naaede Himlen.
Signalerne begyndte at lyde og de klang magtløse mod
Kanonernes Brag. Skanserne kastede Røgen tyk ind over
Landet, som vilde de indhylle det i Nat.
Berg stod tavs; i pludselig komne Tanker saå han
ud over den skændede og sagde sagte
:
— Hvor Marie dog elskede denne Plet.
Tine hørte det og hun forstod saa vel. Men nogen ny
Lidelse følte hun ikke. Hun syntes kun, at Solen smer-
tede hende og Himlens Blaa gjorde hendes Øjne ondt.
Tropperne begyndte at samles og lidt efter lidt kom
Afdelingerne frem mellem Hegnene, der knoppedes.
Alle Veje blev fyldte af Kolonnerne, der paa den dø-
nende Jord gik tavse og Skridt for Skridt, som lange Lig-
tog, mens Kanonerne rungede over dem i den sollyse
Luft som Lyden af tusinde vældige Malmklokker.
Tine var gaaet ned ad Højens Kam.
— Hvor gaar De hen? spurgte Berg, som om han
pludselig vaagnede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
