Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 144
Hun var ikke kommen.
— Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der straks
begyndte at klynke
:
— Saa er ’et vist slemt med Degnen. For det maa
man si’ om Tine, at hun hænger ellers trofast nok ved
dette Hus.
— Ja, sagde Berg.
— Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra
den første Dag, sagde Sofie.
— Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert
eneste Ja.
Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af
Sofies Snak, som led han ikke nok.
— Og det har da forresten hele Degnens Hus, græd
Sofie videre.
— Indtil den sidste Dag, sluttede hun.
— Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en
Orm i Sjælen.
Han rejste sig og han gik ud.
Et Kvarter forløb og han spurgte igen, om der var
Bud fra Skolen.
Men der var intet.
Saa gik han.
Han vilde se dem, han vilde derhen.
Men atter flakkede han rundt — han var paa Para-
disvejen, i Gyden, til han tilsidst slog Følge og gik med
Lægen op ad Trappen.
Tine hørte ham først, men hun rejste sig ikke.
— Tine, Tine, raabte Madam Bølling, og hendes
Stemme blev helt høj og lys af Glæden, det er Skov-
rideren — det er Skovrideren.
— Nej — at vi ser Dem igen, nej, at vi ser Dem,
blev hun ved.
— Tine, Tine, kaldte hun atter: Det er Skovrideren.
Tine kom ud. Et Øjeblik var det hende som en Lise
at se hans Ansigt, der var lidende og furet og blegt. .
— Det gør ham dog ondt, tænkte hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
