Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 TINE
Gamle Bøllings famlende Hænder faldt lidt til Ro,
og det syntes næsten, som han lyttede.
Madam Bølling havde rejst sig; hun aabnede alle
Vinduer bag Lagenerne med hastige, rystende Hæn-
der som en Tyv: den fremmede Sang turde hun da
lukke ind over sin Datter.
Hjælp mig i Tide at bevare
mit Hjerte fra Letsindighed,
at, naar Du kalder, jeg kan svare,
Ja, Herre, se, jeg er bered.
Giv mig, o Gud, ved Jesu Tro
i Afskedstimen Trøst og Ro.
Der rullede en Vogn hurtig frem for Skolen, og
Sofie kom op og ud for at se, hvem det var, der kom
saa silde.
— Lise, Lise, raabte hun og var saa altereret, at
hun maatte sætte sig straks ved Døren : det er Bispen,
det er Bispen.
Lise løb ind, gennem Sovekamret, ind i Salen, helt
forvirret
:
— Madam, Madam, sagde hun forpustet, det er
Bispen.
Madam Bølling rejste sig langsomt fra sin Datter,
hun forstod slet ikke. Saa sagde hun: „Bispen", og be-
gyndte at ryste.
Benene vilde næppe bære hende ind i Sovekamret
til Tinka : Hun kunde ikke se ham — hun kunde ikke
se ham ... nej ...
Men hun maatte jo : Det var Bispen.
Og hun maatte have sin sorte Kappe paa ....
De fik den frem ; men Madam Bølling kunde næppe
faa den paa med sine stakkels Hænder.
— Det var Bispen, Bispen — nu var de der da
alle til Doms.
Endelig gik hun ind. Biskoppen stod i den forreste
Stue. Hun kunde ikke tale, og hun turde ikke se op i
hans Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
